Ny afvandingsløsning øger trafiksikkerheden

Annonce – Dato 19 Apr 2018

ACO Nordic lancerer nyt linjedræn

Ny afvandingsløsning øger trafiksikkerheden

ACO Nordic lancerer nyt linjedræn til at lede regnvand ekstra hurtigt væk fra bl.a. de mange broer i Danmark. Målet er at højne trafiksikkerheden under det stigende antal kraftige regnskyl.

De stigende regnvandsmængder i Danmark øger bilisternes risiko for aquaplaning og dækslip forårsaget af vand på kørebanen – bl.a. på over 13.000 broer fordelt over hele landet. For at minimere denne risiko lancerer ACO Nordic nu et innovativt og højeffektivt linjedræn, som leder regnvandet væk i en fart og er særligt egnet til nye og eksisterende broer og tunneller.

Integrerer linjedrænet i kantstenen

Det nye linjedræn hedder ACO KerbDrain Bridge og bygger videre på en eksisterende teknologi, der integrerer kantsten og linjedræn i én og samme løsning. Det har mange fordele. Konsulent Søren Kjærsgaard fra ACO Nordic forklarer: ”Den nye KerbDrain Bridge bortleder vand fra broer m.v. væsentligt hurtigere end traditionelle linjedræn til fordel for trafiksikkerheden. Da afvandingen endvidere foregår i selve kantstenen uden for kørearealet, og traditionelle rendestensriste hermed udelades, højnes trafiksikkerheden yderligere. Samtidig sparer man penge på vedligeholdelse af asfalten, fordi regnvandet ikke bliver liggende i overfladen.”

På langs af hele kørebanen ACO KerbDrain Bridge’s evne til at få regnvandet lynhurtigt væk fra kørebanen og derved forebygge aquaplaning og dækslip skyldes, at vandet ledes bort i hele kørebanens længde med indløbshuller i kantstenen for hver 25 cm. Der skal altså ikke som i dag løbe vand i vejsiden mod en rendestensrist.

Letvægt og enkel lægning

Det er let at etablere løsningen både ved nye anlæg, og når broer, tunneller og p-anlæg skal renoveres på grund af slidt asfalt eller udtjente kloakker eller drænløsninger. KerbDrain Bridge har lav vægt, hvilket forenkler håndtering og lægning.

Ved nye vejanlæg er der ydermere den fordel, at et ensidigt fald i vejen er fuldt ud tilstrækkeligt, og man slipper altså for at etablere det mere ressourcekrævende kuvertfald, der kræves ved traditionelle drænløsninger.

Flot æstetik og tysk kvalitet

KerbDrain Bridge kantstenen har lav højde, hvilket giver en æstetisk flot og samtidig entydig overgang mellem vejbane og fortorv eller cykelsti. KerbDrain Bridge er tysk kvalitet i fuldstøbt polymer beton og er både vandtæt og frostsikkert, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostningerne.

Om ACO Nordic

ACO er specialiseret i rådgivning om design, projektering, installation og vedligeholdelse af professionelle afvandings-systemer. ACO Nordic A/S er en del af den tyske ACO Group, der leverer sikre og effektive løsninger i høj kvalitet til håndtering af regn- og spildevand til anvendelse i bademiljøer, fødevareproduktion, restauranter, veje og pladser, parkeringsområder, boligområder, industriområder og infrastruktur. ACO’s sortiment sælges gennem distributører og grossister landet over.

Yderligere oplysninger: adm. dir. Hans Olsen, ACO Nordic A/S,
telefon 24 47 12 53 / e-mail Hans.Olsen@aco.com

Referenceprojekter fra ACO Nordic A/S

Tuborg Havnepark - Bakkedraget

Tuborg Havnepark - Bakkedraget

Nybygning | Gentofte | 510 mio.kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. svarende til 2 bygninger i Gentofte med 124 le...

Comfort Hotel Copenhagen Airport
Hørsholm - Stadion Alle

Hørsholm - Stadion Alle

Hørsholm

På Bolbrovej ved Stadion Allé i Rungsted Kyst er flere huse gennem en årrække...

Kastrup Lystbådehavn

Kastrup Lystbådehavn

Kastrup

Det aktive havnemiljø i Kastrup Lystbådehavn er klimasikret ved hjælp af en...