Annonce – Dato 20 Apr 2017
Til boliger, kontorejendomme og fabriksbygninger
XTP2000 - en smuk og funktionel friskluftventil fra XTP DESIGN
Til brug i boliger, institutioner, kontorejendomme og fabriksbygninger
XTP2000 friskluftventillen er nem og hurtig at indbygge i bebyggelser med fx bevaringsværdige murstensfacader, såvel som facade-/vægkonstruktioner i diverse materialer.
Ventilen kan ligeledes indstilles/låses til en bestemt luftmængde, hvis man fx har et ønske om at kunne tvangsventilere et rum eller en bolig. Dette kan forhindre et usundt indeklima med bl.a. skimmelsvamp.
XTP2000 blev oprindeligt udviklet til boligbyggeri på Grønland, med fokus på at løse friskluftventilation I boliger beliggende i et ekstremt klima. Ventilens lukkefunktion er placeret på den udvendige side af vægkonstruktionen, hvilket gør at ventilen I lukket tilstand er fuldt isoleret og vægkonstruktionens isoleringsevne derfor ikke nedsættes.
XTP2000 fremstilles i både aluminium og kobber. Kan specialfremstilledes med industrilakeret overflade i diverse farver, så ventilen kan indgå I rummets farvenuancer ude såvel som inde.
Ventilen leveres i standardlænge, hvorefter den tilpasses vægkonstruktionens tykkelse ved blot at afskære røres længde med almindelig håndværktøj. I større leverancer tilpasses længde inden levering.
XTP2000 er blevet tildelt ID-Prisen af Dansk Design Center, Danmarks førende industrielle designpris. I motivationen for prisen blev det bl.a. understreget, at ”XTP2000 både teknisk og arkitektonisk udgjorde en såvel længe som ønsket innovativ fornyelse af mulighederne for naturlig ventilation”.
Bebyggelsen er beliggende i København Ø og er et stort almennyttigt boligselskab bestående af ca. 1200 boligenheder samt butikker, institutioner m.m. Bebyggelsen er bevaringsværdig, hvilket indebærer at man skal have Københavns kommunes tilladelse til ændringer af bebyggelsens facadeudtryk.
Bebyggelsen skulle energirenoveres pga. det store varmetab, som fremkom gennem bygningernes massive facader og gamle udluftningsventiler. Energirenoveringen skulle omfatte dels isolering af brystninger under vinduer, dels udvendig facadeisolering på gavle, og dels renovering af rumventileringen via de eksisterende rumventiler, som var indbygget i ydermurene.
Kravet til rumventilering blev vurderet. Der kunne konstateres et enormt energitab gennem de eksisterende ventiler samt trækgener, hvilket i mange boliger havde medført lukning af rumventilerne, hvilket skabte et usundt indeklima med bl.a. skimmelsvamp m.m. Energitabet pr. lejlighed blev vurderet til ca. 4.000-5.000 kr. pr. år for en tre-værelses bolig beliggende i bebyggelsens gavle.
For at mindske energitab samt trækgener m.m. valgte rådgivere og AAB 37’s bestyrelse at tænke i nye baner. De fandt frem til friskluftventilen fra XTP DESIGN, som bl.a. er udviklet og anvendt til bebyggelser på Grønland, i UK og i Spanien. Alle steder har den vist sig at være velegnet til at mindske boligens/bebyggelsens energitab og samtidig sikre et sundt indeklima uden trækgener eller kold udluft, som det kendes fra de almindelige vægventiler.
XTP DESIGN friskluftventil viste sig, grundet ventilens form, at være nem og hurtig at indbygge i bebyggelsens bevaringsværdige murstensfacader. Ventiler kan indstilles/låses til en bestemt luftmængde, hvis man fx har et ønske om at kunne tvangsventilere et rum eller en bolig. Installationen blev udført i 2016/17.
Yderligere oplysninger: www.xtpdesign.net