Dato: 20 Aug 2020
I slutningen af 2019 fik Esbjerg-virksomheden Jacobi Tagtegl A/S sin hidtil største enkeltordre, i samarbejde med tagdækkerfirmaet H.P. Tagdækning Aps: Levering af ikke mindre end 30.000 m² tagtegl over de næste tre år i forbindelse med renovering af Arbejdernes Boligforenings afdeling 23 Ådalshaven i Sædding ved Esbjerg. Der er tale om en særlig tagsten i engoberet gammelsort af typen J11v, der er meget fleksibel, idet den kan forskydes både sideværts og i forhold til lægterne. Jacobi Tagtegl er nu ca. 1/3 igennem leverancen, og selv om landet har været ramt af Corona, bliver der leveret tagsten i stor stil til opgaven. Man er på nuværende tidspunkt ved at være færdige med de større bygninger, og er begyndt på de lidt mindre. Alt kører på skinner, og det ser ikke ud til, at der kommer noget ophold i arbejdet.
Varde Bibliotek stod for en større tagrenovering, og man ville gerne have en tagsten, der bevarede det gamle udseende som vingetegl, men samtidigt havde et falssystem, der gjorde taget tæt. Jacobi Tegl kunne derfor præsentere Z5 grådæmpet mellem, som udover falssystemet også har en strengeskåret kant, så den får udseendet af en vingetegl. Z5 Classic, som den hedder i daglig tale, hvis den ikke lige er grådæmpet, er specielt designet til bevaringsværdige huse eller bydele, hvor det gamle udseende skal bevares. Kort og godt, bevare det gamle look, og samtidig gøre brug af de moderne teknikker med fals.
Billede 1: Z5 grå dæmpet til Varde Bibliotek, Billede 2: J11v Ædelsort kommer på Varde Tandplejen
Tandplejen i Varde skal have nyt tag, og her har man haft et godt øje til Jacobi Tegls J11v i Ædelsort, dels på grund af fleksibiliteten i tagstenen, men også den glatte og dybsorte farve i overfladen. Konstruktionen gav nogle udfordringer med henblik på tilstrækkelig ventilation mellem undertag og tagsten. Men i samarbejde med arkitekten og byggefirmaet blev der fundet en løsning. Opstart af projektet er berammet til slutningen af august.
Yderligere information: www.jacobi-tagtegl.dk, tlf. 75 12 53 62.