Annonce – Dato 6 maj 2024
De filtede Heartfelt akustiklofter giver rummet et blødere udtryk.
HeartFelt® er et avanceret filtloftsystem, der udnytter de gode lydabsorberende egenskaber ved filt til at dæmpe lyde og skabe en behagelig atmosfære i rummet.
Det modulære system giver arkitekter og bygherrerådgivere mulighed for at arbejde kreativt med rummets visuelle udtryk.
Loftet kommer i tre hovedformer – som slanke lameller, som bafler og i en foldet udgave inspireret af japansk origami, og der er valgmuligheder med paneldybder og modulmål. Ophængning af paneler med større eller mindre mellemrum giver yderligere både æstetiske og akustiske muligheder. De filtede paneler kan derudover monteres på vægge for at tilføje rummet mere blødhed og absorbere endnu mere lyd. Panelerne kan bestilles i fem toner af enten grå eller jordfarve.
Heartfelt er produceret med filtede PES fibre (polyester), som er 100 procent genbrugelige og Cradle-to-Cradle certificerede.
Mogens Rasmussen A/S er eneforhandler på det danske marked af Heartfelt lofterne fra den Hollandske producent Hunter Douglas Architectural.
”Filt har en stoflig overflade som et stykke tekstil. Du får med filt et akustikloft, som bliver meget blødt og omfavnende, og det har nogle helt andre visuelle egenskaber end eksempelvis akustiklofter i hårde materialer som metal”, forklarer adm. direktør Peter Gjerløff, Mogens Rasmussen A/S.
Et ekstra plus ved Heartfelt loftet er den nemme montering. Elementerne i filt kan skæres til med kniv eller saks, og de vejer ikke meget ved ophængningen i bæreskinner i stropper.
Heartfelt lofterne med de særlige egenskaber er siden introduktionen i 2016 blevet monteret i mange lokaler, hvor akustik har stor betydning for brugen og oplevelsen af rummet – som kontorer, skoler, offentlige bygninger, koncertsale, konferencerum, teatre eller showroom. Et eksempel er indretningen af det nye bilhus Selected Car Leasing, SCL, på Kejstrupvej 87 i Silkeborg i en totalrenoveret bygning, der har fået dæmpet akustikken med Heartfelts modulære akustiklofter i 3200 kvadratmeter mødelokaler og showroom.
De slanke filtpaneler med indbygget diodelys ophængt i bæreskinner trækker linjer gennem lokalerne, og løsningen bidrager til at skabe eksklusive omgivelser for præsentationen af bilhusets mange entusiastbiler.
Akustikloftet kan endvidere monteres som et kølende loft, som skaber en behagelig inde-temperatur på dage, hvor solen varmer meget.
”Vi oplever i øjeblikket stigende interesse for kølelofter. Kuldenedfaldet giver en usynlig og behagelig køling uden træk. Samtidig er der lave driftsomkostninger med en fremløbstemperatur på 16 til 19 grader og kun minimalt behov for vedligehold", fortæller adm. direktør Peter Gjerløff, Mogens Rasmussen, Middelfart A/S.
Mogens Rasmussen, Middelfart A/S har et af Danmarks største sortimenter af akustisklofter og solafskærmning og derudover facadebeklædning, klimalofter samt markiser.