ABF inviterer til Andelsboligdag lørdag den 28. januar i Vejle og søndag den 29. januar i Viborg.
Andelsboligdagen er en fast tradition i ABF – en dag, hvor vi mødes for at få konkret viden og ny inspiration med hjem til arbejdet i egen forening. Og en dag, som byder på faglige oplæg, praktiske erfaringer fra andre foreninger, debat og seneste nyt om, hvad der sker på den politiske front.
At sikre en god og velfungerende forening, også på lang sigt, er en vigtig målsætning for bestyrelsen. Det kræver et godt overblik, for der er mange aspekter, som man er nødt til at have med i overvejelserne, inden beslutningerne kan træffes.
Det vil ABF gerne hjælpe jer med.
I år sætter vi særligt fokus på foreningens udgifter. Vi kommer rundt om forskellige emner som: ”Hvor tit konkurrenceudsætter I foreningens udgifter?” og ”Værdiansættelse af foreningens ejendom”.
Der bliver også mulighed for at høre om, hvordan man som bestyrelse kan bruge ABF i forhold til den daglige ledelse af foreningen.
Dagen vil blive rundet af med en uddybende orientering om, hvad der aktuelt sker på det politiske område, og hvilken betydning det kan få for andelsboligforeningerne.
ABF byder på sandwich og kaffe undervejs.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.