Lufttæppet Slim er Flowairs nyeste og til dato mest innovative model. Slim er en ”Plug & Play”-model, dvs. at lufftæppet leveres med integreret bevægelsessensor og styring for bl.a. høj og lav hastighed. Der er naturligvis mulighed for at tilkoble en ekstern styringsenhed via kabel, så styringen kan trækkes væk, hvis der er behov for det.
Slim findes i tre længder på henholdsvis 1, 1,5 og 2 meter og leveres i versioner for el-, vandopvarmning eller uden varmemodul. Standardfarverne er hvid og sort.