ARCHITECT@WORK i København, 16. og 17. maj 2018

Annonce – Dato 3 maj 2018

Specialdesignet innovations-event

ARCHITECT@WORK i København, 16. og 17. maj 2018

Når Forum i København slår dørene op for det internationale ARCHITECT@WORK-event 16. og 17. maj i år, kan de projekterende i byggebranchen glæde sig til en ualmindeligt lækker og koncentreret præsentation af tidens innovative idéer til branchen, herunder hvordan tekstiler både materiale-, struktur- og karaktermæssigt såvel som funktionelt kan rykke grænserne for fremtidens arkitektur.

Registrér dig her for fri entré med koden BM789

Inspirerende indlæg

Ud over talrige udstillede eksempler på innovation i byggebranchen, fx. hvordan tekstiler kan indgå i og påvirke moderne arkitektur, vil der under eventet i Forum være indslag af spændende foredragsholdere. Herunder Arkitekt MAA Jesper Gottlieb, som er Kreativ Direktør og partner hos Gottlieb Paludan Architects; Arkitekt MAA Nikoline Dyrup Carlsen, der er medstiftende partner hos Spacon&X; Lektor ved Institut for Bygningskunst og Teknologi Martin Tamke fra KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering); Linda Korndal fra Norm Architects.

Foredragsholder Jesper Gottlieb vil i sit indlæg komme ind på, hvordan draperingen af store tekniske anlæg bør være både kropsnær, smuk og passende til lejligheden, på samme måde som den menneskelige beklædning. – Infrastrukturen, som forsyner vores samfund med el, vand, varme og køling, kræver bygningsvolumen af meget store dimensioner, ofte placeret bynært. Ikke desto mindre kan man ved ikke alene at skabe en funktionel klimaskærm, men også en facade med en smuk og interessant fremtoning, gøre anlæggene til et aktiv i det visuelle miljø, fastslår Jesper Gottlieb.

Nikoline Dyrup Carlsen vil fortælle om, hvordan arkitekter og designere kan komme tættere på materialeudviklingen, og om hvordan både opnåede erfaringer og nytænkning kan struktureres, deles og udnyttes optimalt.
– Vi har hos Spacon&X udviklet et LABrary, som er en dynamisk kobling mellem et digitaliseret materialebibliotek og relevante samfundsmæssige temaer, fortæller hun, og fortsætter:

– Huset Spacon&X startede op i 2013 som et multi-disciplinært studio, hvor ansatte og partnere bidrager med forskellige kompetencer. Arkitekter, håndværkere, design-ingeniører, akademikere og autodidakte anvender vores digitaliserede materialebibliotek som en skræddersyet intern vidensbank, hvis langsigtede potentiale er et mere direkte tværfagligt samarbejde mellem fx materialeudviklere og arkitekter. Vi tilstræber at gentænke byggematerialer og rammerne for arkitekturen, og lader vores LABrary være et internt redskab i den måde, vores tegnestue er bygget op på som ’krop og hjerne’, så at sige.

Guldgrube af idéer

I Forum vil gæsterne kunne studere 100 fascinerende eksempler på innovativ tænkning, udvalgt af det velrenommerede tyske raumPROBE, som hermed under hovedtemaet for side events viser, hvordan tekstiler i arkitekturen kan skubbe grænser både visuelt, kreativt og funktionelt. En sand guldgrube af nyt potentiale, som de besøgende kan glæde sig til at fordybe sig i, ikke mindst de ca. 30 interessante projekter til showcases, som Scandinavian-Architects.com, en del af World-Architects.com, eksklusivt har sammensat til ARCHITECT@WORK-udstillingen.

For de professionelle

Det er tredje gang, ARCHITECT@WORK afholdes i Danmark, og eventet vil fremover blive en fast begivenhed hvert andet år, hver gang med et fokuseret tema for side events. Internationalt har disse specialdesignede innovations-events været på scenen siden 2005. Konceptet er unikt ved det omhyggeligt udvalgte indhold, som præsenteres i et struktureret og overskueligt layout for arkitekter, indretningsarkitekter, ingeniører og andre projekterende i byggebranchen.

Udstillingsmiljøet udgør den ideelle ramme for professionel networking, og muliggør effektiv udnyttelse af de professionelle besøgendes kostbare tid. Her fås på kort tid et godt indblik i, hvad der rør sig af innovative kræfter inden for arkitekturen. En stram udvælgelsesprocedure for udstillerne hos en dansk, faglig jury sikrer relevansen, og de besøgende ledes naturligt ad en spændende rute gennem stande, applikationer og services.

Program

  • Linda Korndal – Norm Architects 'Varm minimalisme'
  • Jesper Gottlieb - Gottlieb Paludan Architects 'Drapering af tekniske anlæg'
  • Nikoline Dyrup Carlsen - SPACON & X 'Arkitekter og designere tættere på materiale udviklingen'
  • Martin Tamke - KADK
  • Poul Høilund - NORRØN 'NORRØN – Destinationudvikling'
  • Caroline Nagel – COBE

Registrér dig her for fri entré med koden BM789

På websitet architectatwork.dk kan man orientere sig om tilmelding og følge med i arrangementets detaljer, som stadig udvikles på op til forårets event i København.

Skulle der være spørgsmål vedr. ARCHITECT@WORK-eventet i København 16. og 17. maj 2018, kan de rettes til Barbara Lagae Exhibition Manager Headquarters: Kortrijk Xpo – BE, +32 56 24 16 99.