Bæredygtig trinlydsdug med markant lydreduktion

Annonce – Dato 7 maj 2021

Scan Underlay, der ligger i Galten ved Aarhus, blev stiftet af CEO Carsten Andersen i 2015. Carsten har arbejdet med opfindelser i over 20 år og er søn af en mekaniker, hvor det halve af familiens baghave var fyldt med gamle bildæk. Derfor lå tanken om at genbruge udtjente bildæk til at reducere lyd i bygninger ikke Carsten fjernt.

BÆREDYGTIG TRINLYDSDUG MED MARKANT LYDREDUKTION

Siden etableringen har Scan Underlay opnået markante referencer i byggebranchen, da det stigende fokus på bæredygtighed og akustiske egenskaber kombineres i deres danskproducerede produkter. De markante referencer er bl.a. opnået på grund af stort fokus på at sparre og sikre, at deres kunders lydreduktionskrav er opfyldte.

Valgt til arkitektskolen NEW AARCH i Aarhus

Den nye arkitektskole i Aarhus - NEW AARCH – er opført af Bygningsstyrelsen og er tegnet af ADEPT & Vargo Nielsen Palle. Ingeniør på projektet er Tri-Consult, og totalentreprenør er A. Enggaard, som valgte trinlydsdugen Acoustic Silence 1050 fra Scan Underlay til skolens undergulve:

Preben Behnsen fra A. Enggaard:

”Det er en god idé at tænke grønt ved at udnytte genbrugsmaterialer, som Scan Underlay gør”, forklarer Preben Behnsen fra A. Enggaard. ”I valget af deres trinlydsdug til de cirka 8.000 m2 gulv på den nye arkitektskole havde det dog størst betydning for os, at dugen har en vis tyngde. Selv i blæst, hvis for eksempel et byggeri ikke er helt lukket, er den stadig til at arbejde med, for den lægger sig lidt fast.

Desuden havde en undersøgelse vist, at vi kunne lime lyddugen fast med en bestemt skumlim uden, at det påvirkede materialet. Så i stedet for at skulle tape alle samlinger, kunne vi lime dem, og det lettede vores arbejde meget. Samtidig viste Scan Underlay høj fleksibilitet med hurtig levering – nærmest samme dag – og gulvene var færdige i marts 2021”.

Reducerer lyd i Læringshus Nærheden

CEO Carsten Andersen fra Scan UnderlayMed Læringshus Nærheden i Hedehusene ønskede Høje-Taastrup Kommune at bygge en folkeskole, som fra første streg var designet til fremtidens undervisning og læring.

Skoleprojektet, der er på 15.500 m2, omfatter også daginstitution og idrætshal. Christensen & Co. og Kjaer & Richter er arkitekter. Jørgensen A/S er rådgivende ingeniør. BAM Danmark A/S er totalentreprenør, og skolen forventes færdig i august 2021.

Areo A/S, der udfører undergulvene på skolen, har valgt at bruge Scan Underlays Acoustic Silence 1050 3 mm trinlydsdug i konstruktionen: ”Under lyddugen udlægges først 50 mm af vores specielle skumbeton, der indeholder luftbobler i stedet for polystyrenkugler. Så følger lyddugen og derpå 30 mm Rodasin, som er en krympefri, gipsbaseret tyndpuds med flere fordele i forhold til et traditionelt slidlag”, forklarer Claus Pedersen fra Areo.

”Scan Underlay dugen bruges til at lave lydadskillelser mellem klasseværelser og gangarealer. I praksis med en rille i gulvet, hvor lyddugen kører op ad den ene kant – og på den anden side af adskillelsen fortsættes der lige ud. Så lyden bliver delt, hvor der f.eks. skal være en væg eller glas.

Trinlydsdugen er det ideelle valg, fordi den har en så stærk lyddæmpende effekt og samtidig kun er 3 mm tyk. Ud af de godt 13.000 m2 undergulv, vi har lavet, er der kun varmeslanger i cirka 1.200 m2 – ellers er gulvopbygningen lavet med 100-114 mm på hele skolen”.

Scan Underlay bruger genanvendt materiale fra bildæk i sine EPD-certificerede trinlydsduge

FORDELE VED SCAN UNDERLAYS TRINLYDSDUGE

  • LCA certificeret og levetidsgaranti.
  • EPD Miljøvaredeklaration - Med en 3. parts verificeret EPD med et CO2 aftryk på 0,6 kg pr. kvm. ligger Scan Underlay formentlig lavere end alle konkurrerende produkter på markedet.
  • Suveræne akustiske egenskaber. ISO godkendt. Minimerer vibrationer og markant trinlydsdæmpende effekt på op til 34 dB.
  • Upcycling produkt: Firmaets produkter er fremstillet af udtjente bildæk, der ellers ville blive brændt eller efterladt i naturen.
  • Recycling produkt - Produkterne er genanvendelige således, at de igen kan indgå, når bygningen i fremtiden skal renoveres/nedrives.
  • Guldmærke i indeklima - Firmaets åndbare produkter har opnået den eftertragtede ”Indoor Air Comfort Gold” certificering ved Eurofins.
  • DGNB - Produkterne kan indgå i DGNB -certificerede byggerier, ligesom de lever op til kravene i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse.
  • Dansk produceret på fabrik i Galten
  • 50% vindenergi og 50% naturgas

Referenceprojekter fra Scan Underlay ApS

NEW AARCH, Aarhus Arkitektskole

NEW AARCH, Aarhus Arkitektskole

Nybygning | Aarhus | 287 mio.kr

Nybygning af undervisning & institution i Aarhus med 4 lejligheder . Selve by...

OUH - Odense Universitets Hospital

OUH - Odense Universitets Hospital

Nybygning | Odense Kommune | 1800 mio.kr

Nybygning af forsorg & sundhed i Odense Kommune på 5 etager . Selve byggeriet...

Pakhusene Aarhus

Pakhusene Aarhus

Nybygning | Aarhus | 200 Mio.kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. svarende til 3 bygninger i Aarhus med 80 lejli...

Horisonten Aalborg

Horisonten Aalborg

Nybygning | Aalborg | 200 Mio.kr

Nybygning af boligblokke i Aalborg med 166 lejligheder på 22 etager . Selve b...