Annonce – Dato 9 nov 2023
Det er Enemærke & Petersen A/S, som er totalentreprenør på projektet i Kildebjerg i Ry, hvor 64 boliger opføres med 9.000 m2 GreenLine-isolering i terrændækket. Hele projektet bliver udført til DGNB Guld-certificering, hvor der er lagt vægt på at bygge bæredygtigt og fornuftigt.
De 64 boliger bygges i størrelsen fra 65 til 88 m² og er udformet i 14 bygninger i det attraktive kvarter Kildebjerg i Ry. Terrændæksisoleringen, GreenLine, leveres af BEWI Insulation Danmark A/S, og er et banebrydende isoleringsprodukt produceret af genanvendt Flamingo/EPS.
- Hos Enemærke & Petersen går vi højt op i bæredygtigt byggeri, som også er et gennemgående tema for materialevalget i Kildebjerg i Ry. Når et byggeri skal DGNB Guld-certificeres, kigger vi bl.a. på hvilke materialer, der vejer tungt i CO2 -regnskabet, og her udgør både beton og isolering en væsentlig faktor. Derfor valgte vi at anvende BEWI’s genanvendte GreenLine-isolering i terrændækket. Prisforskellen mellem GreenLine og almindelig ny EPS er lille og har ingen betydning i det samlede regnskab, siger Patrick Andersen, projektchef i Enemærke & Petersen A/S.
Det er ikke kun isoleringen, der er i fokus på byggepladsen i Ry. Også byggeaffald og spild bliver nænsomt sorteret i afmærkede containere, som sendes til genanvendelse. Det samme gælder afskær fra det genanvendte GreenLine-isolering, som løbende opsamles i poser af bl.a. Christopher Amorsen, bygningsstruktør hos JDN Byg, som står for jord-, kloak-, belægning- og betonentreprisen:
- Jeg kan ikke se eller mærke forskel på GreenLine-isoleringen i forhold til almindelig ny EPS. Faktisk synes jeg, det føles lidt mere solidt.
Ved udlægningen af GreenLine anvender JDN Byg glødetrådsskærer, som nemt og nænsomt tilpasser Flamingo-isoleringen i de rigtige størrelser og vinkler. På den måde sikrer underentreprenøren, at EPS’en ikke fnulderer og blæser bort.
- Vi bakker op om den grønne profil. Det er interessant at arbejde med genanvendte materialer og være med til at sikre ansvarlig håndtering af byggespild, siger Dennis Hasle, projektleder i JDN Byg.
Bygherren er Enemærke & Petersens ejendomsudvikling. Første spadestik blev taget i juni 2023, og projektet forventes at stå færdigt 1. november 2024.