Beskæftigelsesboom trods Bankruptcy-Blues: En Paradoksal Tid i Byggebranchen

Annonce – Dato 31 maj 2024

Siden Coronapandemien er byggebranchen gået ind i den ene krise efter den anden. Alligevel går det meget godt for branchen som helhed.

Sidste år var antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen rekordhøjt – endnu højere end under finanskrisen. Også i indeværende år har en af Danmarks største entreprenørvirksomheder, Dansk Boligbyg A/S, måtte dreje nøglen om. Alligevel har beskæftigelsen i branchen aldrig været højere, så hvordan hænger det sammen?

Afskedigelser der lader vente på sig

Det fremstår som et paradoks, at beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsbranchen har nået et historisk højt niveau, når der har været rekordmange konkurser. Lad os derfor tage et nærmere dyk ned i branchen. I tider præget af økonomisk usikkerhed vælger virksomheder ofte at fastholde deres arbejdsstyrke, selv under finansielle stramninger, for at undgå de høje omkostninger, der er forbundet med at rekruttere og oplære nye medarbejdere, når konjunkturerne vender. Dette fænomen kaldes "labour-hoarding". Denne praksis har særligt præget bygge- og anlægsbranchen de seneste par år, som i øvrigt er notorisk kendt for at kæmpe med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og det problem forventes kun at tage til i omfang i de kommende år.

Øget arbejdskraftintensitet

Samtidig ligger det paradoksale i, at høje materialeomkostninger i høj grad af taget pusten ud af aktiviteten inden for nybyg siden 2021. Når produktionen inden for nybyg er relativt mere materialetung end renoveringsarbejde, giver de høje materialeomkostninger samtidig anledning til at skifte fokus mod renoveringsmarkedet. Arbejdskraften blev billigere relativt til materialer, og derfor giver der mening at spare på materialer og bruge lidt mere arbejdskraft. I praksis så vi skiftet fra nybyg til renovering. Det har øget arbejdskraftintensiteten, når man samlet ser på branchen. Øget renovering modvirker altså det naturlige fald, vi ser i beskæftigelsen inden for nybyg.

Renoveringsprojekter i høj kurs

Udover at fokus er skiftet fra udbydersiden har vi samtidig set et strukturelt skifte på efterspørgselssiden som i højere grad end tidligere ønsker at renovere. Skiftet i præference kan delvist forklares ved en betydelig stigning i flytteaktiviteten og sommerhuskøb under pandemien. Dette fænomen blev akkompagneret af en markant øget interesse for hjemmerenovering - stimuleret af at folk tilbragte betydeligt mere tid i hjemmet under samfundets nedlukninger. Denne tendens blev yderligere styrket af, at mange husstande oplevede en midlertidig økonomisk likviditet, som følge af reducerede muligheder for traditionelt forbrug under COVID-19 restriktionerne og udbetaling af feriepenge. Resultatet var en omfordeling af forbrugsudgifterne, hvor penge, der typisk ville være blevet brugt på oplevelsesbaseret service, nu i højere grad blev investeret i boligforbedringer. Desuden har de stigende energipriser de seneste år fungeret som en katalysator for renoveringsmarkedet, idet der har været en voksende interesse for energibesparende tiltag i boligen. Siden pandemiens start og frem til seneste opgørelse 3. kvartal 2023 er omsætningen inden for nybyg kun steget med 8%, hvilket er relativt beskedent sammenlignet med den markante stigning på 26% i renoveringssegmentet. Det er uden at tage højde for prisudviklingen, og derfor er der reelt tale om et stort fald i nybyg.

Strukturel arbejdskraftmangel holder hånden under beskæftigelsen

Ganske interessant er det, at trods den rekordhøje beskæftigelse, melder stadig hver fjerde virksomhed om mangel på arbejdskraft i bygge-og anlægsbranchen. De mange medarbejdere, som grundet konkursbølgen mistede deres job, ansættes hurtigt igen og ledigheden er således fortsat meget lav. Mens beskæftigelsen inden for nybyg er faldet med 2% siden pandemiens start, er den inden for renovering steget med 13%.

Jagten på arbejdskraft intensiveres i 2024

I takt med at materialepriserne stabiliserer sig og renterne falder, står bygge- og anlægsbranchen over for en stor stigning nybyggeriet i løbet af 2024, som resultat af en udskudt pulje af nye byggeprojekter – en såkaldt ”ketchup-effekt”. En sådan vækst i nybyggeri vil kræve en tilsvarende stigning i beskæftigelsen inden for denne sektor. Det bliver imidlertid en udfordring at lokalisere, hvor den nødvendige arbejdskraft skal findes. Til gengæld betyder det stigende lønpres - som særligt finder sted i bygge- og anlægsbranche - at virksomhedernes omkostningsstruktur normaliseres, og at fordelen ved at foretage renovering relativt til nybyg mindskes. Disse dynamikker skaber et fascinerende scenarie for fremtiden, hvor byggebranchens kapacitet vil blive testet grundigt. Den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft i en allerede stram arbejdsmarkedssituation lover interessante tider for branchen.

Læs mere her: www.prognosecenteret.dk

Yderligere information: Lasse Lundqvist, e-mail: lasse.lundqvist@prognosecenteret.dk, tlf.: 4129 2009.