Big slab-fliser i høj kurs

Annonce – Dato 8 mar 2022

Sådan monterer du fliser i storformat.

mosaikhjørnet fliser i storformat big slab-fliser

Fliser i storformat – også kendt som ’big slabs’ – er en af de seneste års hotteste boligtrends. Og med rette. For med sit strømlinede look skaber storformatsfliser nemlig et eksklusivt og luksuriøst udtryk i alle rum for ikke at nævne det minimale vedligehold, fliserne på grund af de få fuger kræver. Den nye trend kan dog godt være en stor mundfuld for selv den mest garvede murermester, og derfor har flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet her samlet fem gode råd til håndværkere om arbejdet med de store fliser.

Stort salgspotentiale

Sådan lyder det fra butikschef hos flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet, Morten Væver Petersen: ”Convenience fylder meget hos forbrugerne i dag. De vil hellere være sammen med familien fremfor at bruge tid på at rense eksempelvis flisefuger – og det er én af grundene til, at big slabs har vundet frem i de danske boliger. Kan man som håndværker tilbyde storformatsløsninger, kan det således være med til at øge ens salg betydeligt”, siger han.

mosaikhjørnet fliser i storformat big slab-fliser

De fem gode råd

1. Anvend det rigtige værktøj

Morten Væver Petersen: ”På grund af deres størrelse og vægt, kræver storformatsfliser noget andet værktøj, end det vi typisk forbinder med fliselægning. For skal man kunne håndtere fliser større end 60 x 120 cm, bør man som minimum anvende løftegrej – typisk i form af sugekopper. Ellers er de simpelthen ikke til at håndtere.”

2. Vær omhyggelig, når du skærer til

”Også til skæring anbefaler vi at bruge specielt udstyr. For at sikre et jævnt og plant underlag er det nemlig en god idé at anvende et egnet skæringsbord med lameller, som man kan skære og bore ned imellem. Bordet er typisk 1,5 x 2 meter, og afstanden mellem lamellerne gør, at man ikke ødelægger bordet, når man skærer. Da der typisk ikke er så mange af dem, er storformatsfliser relativt hurtige at lægge. En opgave drejer sig som oftest om to til tre fliser, der måske tager en time at montere. Så når først man har skåret dem til, er der virkelig tid at spare for håndværkeren.”

3. Husk at opbevare fliserne korrekt

”Alle keramiske materialer skal være opbevaret ved 20 grader i minimum 24 timer inden montering, og det gælder således også for de store fliser. Det hører heldigvis til sjældenhederne, at en storformatsflise knækker, men ikke desto mindre er det en dyr fornøjelse – enten for kunden eller håndværkeren selv.”

4. Transportér fliserne forsvarligt

”Man bør altid transportere større fliser stående og næsten lodret ligesom en glasplade. Det skal enten være i et stativ eller stående op ad en plade inde i varevognen. Hos Mosaikhjørnet udlejer vi færdiglavede stativer til vores kunder, som de kan transportere fliserne i. Stativerne koster 100 kroner i leje, og de penge er godt givet ud for at varerne kan transporteres forsvarligt.”

5. Tag en makker med

”Vi forhandler storformatsfliser i op til tre meter på den ene led, så de kan være svære at håndtere – især hvis man er ene om det. Det kan jo ende med, at man laver skader på boligens vægge og gulve, og i værste fald kan man selv komme til skade, hvis ikke man passer på og har en kollega med.”

mosaikhjørnet fliser i storformat big slab-fliser

Kom til workshop i storformatsfliser i Glostrup og København

Vil du have helt styr på, hvordan du håndterer storformatsfliser, har du som håndværker mulighed for at deltage i Mosaikhjørnets workshops om netop de store fliser, hvor flise- og klinkevirksomhedens eksperter vil komme med gode tips og tricks til håndtering.
Workshoppen er kun for håndværkere og finder sted den 10. maj 2022 i Mosaikhjørnets projektafdeling på Kirkebjerg Parkvej 7 i Brøndby, og der vil ligeledes være et event for håndværkere den 24. marts i showroomet Surface Design Studio i Store Kongensgade 67A i det indre København. Her vil man få mulighed for at se hvilke muligheder, der er med storformatfliser (gulve, vægge, facader, møbler).

Hold øje med www.mosaikhjornet.dk/nyhedshjornet

Firmaprofil

Mosaikhjørnet er en dansk, familieejet virksomhed med mere end 59 års erfaring inden for fliser og klinker til indretning af både private hjem og til restauranter, skoler, hoteller, butikker, større boligbyggerier og stort set alle typer af formål uanset kompleksitet og størrelse. Mosaikhjørnet yder professionel rådgivning og er sparringspartner og leverandør af kvalitetsløsninger til mange innovative byggeprojekter i Danmark. Mosaikhjørnet har butikker i Glostrup, Brønshøj og Aalborg og beskæftiger aktuelt ca. 33 medarbejdere.

Yderligere information: www.mosaikhjornet.dk/, tlf. 43 63 39 00.