Annonce – Dato 18 jun 2024
Da LCA nu er et lovkrav i Danmark, på nybyggeri over 1000m2, betyder det at man skal kunne dokumentere miljøpåvirkningen af sit byggeri.
Fra 2025 bliver det obligatorisk for alle byggerier og renoveringer, uanset størrelse. Så det er vigtigt man tænker bæredygtighed ind i sin plan, når man skal bygge.
Vejen frem er at gro vores byggematerialer. Alt der spirer optager CO2 i sin vækst. Hurtigt fornybare plantefibre såsom hamp, halm og græs, kan reducere CO2 udledninger fra byggebranchen markant.
Vores biobaserede materialer er produceret med et meget lavt forbrug af CO2. De kommer fra jorden, i form af kalk og ler, eller hurtigt fornybare ressourcer, såsom hamp, græs, korn og andre plantefibre, der alle optager CO2 mens de gror.
Biobaserede materialer er en af de helt store strategier, når det kommer til de CO2-besparelser, som byggeriet skal levere.
Vores biobaserede byggematerialer er produceret i Europa, og passer i mål, anvendelighed og kvalitet, til deres konventionelle modpart.
Havnens Hænder er landets førende biobaserede byggemarked, der også fungerer som rådgivende aktør og dit link til viden hos materialeleverandører. Havnens Hænder har gennem en årrække markeret sig med banebrydende biobaserede produkter, stor faglig viden og engagement for at skubbe på en mere bæredygtig byggebranche. Firmaet er stiftet af tre håndværksmestre, med mere end 80 års samlet arbejdserfaring.
Vi har et stort netværk i Europa, og derigennem de mange referenceprojekter hvor biobaserede materialer er anvendt i større skala, og med flere årtiers drifts- og vedligeholdelseserfaringer.
Siden vi selv begyndte at bygge med de biobaserede materialer, og begyndte at sælge dem, er listen over danske referencer blevet lang, og vokser hver dag. Der er mange der har fået øjnene op for potentialet, og nødvendigheden.
Hovedparten af vores produkter er lavet af overskud, eller affald, fra andre produktioner. Materialerne er bl.a. lavet af rester fra landbrugets kornproduktion, offentlige arealers græs, overskud fra vinprop-produktion i form af kork, og stammen af planten, der bliver tilovers i tekstilfiber produktionen af hamp.
Følg med på LinkedIn, Instagram og se mere på vores hjemmeside.