Annonce – Dato 28 okt 2019
Laufen deltager på Building Green i København med et helt nyt bæredygtigt toiletkoncept, der skal ændre måden, vi tænker spildevand på samt en masse andre klimavenlige alternativer til dit badeværelse.
Det helt nye toiletkoncept, som du vil bive introduceret for er på nuværende tidspunkt i produktionens endelige fase. Toilettet har fået navnet save! og skal hjælpe med at give vores klimaudfordrede natur en hjælpende hånd i håndtering af spildevand.
En serie af studier fra fremtrædende medlemmer af den videnskabelige verden, lægger i stigende grad fokus på hvordan ekstreme værdier af nitrogen fra afløb og landbrugets forbrug af gødning er med til at forringe levevilkårene for verdenshavene og naturen helt generelt.
Der er et behov for igen at se på infrastrukturen, der omgiver og behandler spildevand, som på nuværende tidspunkt repræsenterer en stor andel af introduktion af næringsstoffer (nitrogen og fosfor) og mikropollutanter (hormoner og medicinske rester) til overfladevand. Bestræbelser på at fjerne disse forurenende stoffer har hidtil ført til, at spildevandshåndtering er blevet endnu dyrere, besværligere og mere energikrævende.
”Hvordan vi håndterer spildevand er afgørende, hvis vi skal forhindre uoprettelige skader på verdens floder og oceaner. save! repræsenterer et gennembrud i vores søgen efter effektiv og hygiejnisk spildevandsadskillelse, der er usynlig for slutbrugeren. Endelig er der en sanitetsløsning, der passer til det 21. århundrede.” - Professor Tove Larsen fra Eawag afdeling for spildevandshåndtering.
save! er det første urinledende toilet, der opfylder de nyeste industristandarder for konventionelle toiletter. Det adskiller helt automatisk urin fra faste stoffer og skyllevand, så det kan behandles ved hjælp af andre systemer som en hurtig, enkel og organisk proces for spildevandshåndtering.
Produktets centrale innovation er en "urin lås", der dirigerer urinen mod et skjult udløb kun ved hjælp af overfladespænding. Denne teknologi er nu blevet anvendt på et nyt toiletdesign, der er optimalt udformet til at lede vandstrømmen, så vi hos Laufen nu kan tilbyde endnu en reelt implementerbar grøn løsning til badeværelset.