Branddøre, klimadøre og glaspartier

Annonce – Dato 9 nov 2023

Trehøje Døre er specialister i indvendige døre og glaspartier i høj kvalitet.

Trehøje Døre - Branddøre, klimadøre og glaspartier

Trehøje Døre har specialiseret sig i at producere indvendige døre, hvor egenskaber som brandsikring, lyddæmpning og evnen til at modstå klimapåvirkninger forenes og kombineres med smukt design og kvalitetsmaterialer.

Trehøje Døre producerer trædøre, som matcher de behov, der måtte være indenfor de enkelte typer af brand- og lyddøre. 

Godkendelser

Alle brand- og lyddøre er brandtestede og godkendte hos Dansk Brandteknisk Institut, samt lydtestede hos Delta Akustik og mærkningscertificerede hos Dansk Standard (DS). Trehøje Døre er tilsluttet Dansk Dørkontrol (DDK) og overholder deres strenge tekniske bestemmelser om udførsel og kvalitet.

Overflader

Der kan vælges mellem flere forskellige overflader, f.eks. træfinér af fyr, ask, birk, bøg, eg eller mahogni. Efter ønske kan der også leveres andre finérer, samt en særlig robust overflade i laminat, der er velegnet til brugssituationer med særlige hygiejnekrav.

Entrédøre kan også leveres malet i RAL- eller NCS-farve efter ønske. På malede døre kan overfladen sporfræses, så den visuelt giver et billede af at være en fyldingsdør. Sporfræsning påvirker ikke dørens brandsikrings- og lyddæmpningsegenskaber.

Trehøje Døre - Entredøre/klimadøreTrehøje Døre er specialister i indvendige døre og glaspartier

Entredøre/klimadøre

Vores entredøre kan leveres i følgende typer, og bliver ofte monteret, hvor der er mere end 2°C temperaturforskel på de to sider af døren. Denne dør er specialudviklet til at være formstabil selv ved temperaturforskelle op til 20°C.

40 mm klimadøren er udviklet til at bruges som entredør i lejligheder, hvor en friåbning på 770 mm ved modul 9 ønskes opfyldt.

Trehøje Døre kan levere:

  • 40 mm BD30/35dB Klima 3-23°C med klimaindlæg 
  • 62 mm BD30/35dB Klima 3-23°C med klimaindlæg
  • 62 mm BD30/40dB Klima 3-23°C med klimaindlæg
  • 62 mm BD60/35dB Klima 3-23°C med klimaindlæg
  • 62 mm BD60/40dB Klima 3-23°C med klimaindlæg

Glaspartier

Trehøje Døre har udviklet et unikt sortiment af glaspartier, der omfatter uklassificerede glaspartier, brandgodkendte glaspartier produceret efter kundens ønske og mål og partier med lydglas, der opfylder de stigende krav til lyddæmpning. Glaspartier kan anvendes som vægkonstruktioner eller som delelementer. Den fleksible levering af glaspartier som enten enkeltstående partier, partier til sammenbygning eller integrerede partier, hvor dør og parti udgør en helhed med samme klassifikation, åbner yderligere op for anvendelsesmulighederne med glaspartier.

Brandklasser

Glaspartier kan leveres afprøvede og godkendte fra Dansk Brandteknisk Institut i følgende klassifikationer:

  • F-30 (E 30)
  • F-60 (E 60)
  • EW 30
  • EW 60
  • BD-30 (EI 30)
  • BD-60 (EI 60)

Firmaprofil

Trehøje Døre A/S er en moderne, velkonsolideret virksomhed indenfor træindustrien med ca. 90 medarbejdere. Virksomheden producerer et bredt program af indvendige døre bl.a. omfattende finerede og malede kanaldøre, massive døre, branddøre og lyddøre, ståldøre og stålkarme samt glasdøre og glaspartier.

Yderligere information: www.trehoeje.dk, tlf. 9692 6000.