Skillevægselementerne fungerer ofte som bindeled på tværs af bygningen og har derfor en stabiliserende effekt, der er med til at give bygningen sin styrke og holdbarhed. Skillevægge fra BYGCOM kan ydermere fungere som bærende og dimensioneres derefter. Alle skillevægge produceres med indbyggede krydsstivere der er med til at skabe stabilitet i bygningen. I alle skillevægge er der forlokket huller til installationer, hvilket er med til at optimere den videre arbejdsgang, da alle kabler og installationer uhindret kan fremføres.
De anvendte profiltyper til ydervægselementer består hovedsageligt af 89mm profiler. I nogle tilfælde anvendes også 150mm profiler. Det bestræbes at anvende 89mm i største delen af ydervægselementer, men der kan være tilfælde hvor statikken kræver et kraftigere materiel, eller situationer hvor der skal føres et afløb eller tilsvarende, som ikke kan være i et 89mm profil.
Ydervægselementer forsynes ved fabrikation med tværgående installationshuller i både top og bund. Dette sikrer en effektiv og nem montage af f.eks. kabler i det videre forløb.