Annonce – Dato 17 nov 2020
Lyngsøes løsninger udmærker sig ved en klassisk og enkel elegance, gerne leveret på modulbasis, således at dimensionerne kan tilpasses efter det aktuelle behov. Alle bærende elementer fremstilles i varmgalvaniseret stål, og der anvendes kun vedligeholdelsesfrie materialer i konstruktionerne. Alle materialer er CE-mærket og opfylder således EU´s krav om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.
Lyngsøe Cykelparkeringer – med og uden cykelstativ - leveres som et modulsystem, der let og fleksibelt kan tilpasses det aktuelle behov hvad angår størrelse og kapacitet. Lyngsøes cykelparkeringer leveres i alle tagformer og yder effektiv beskyttelse mod vejrliget. Løsningen sikrer at det er hurtigt, let og sikkert at parkere sin cykel, og at alle cykler er samlet det samme sted - ikke spredt over arealet.
Løbehjulsholderen er både meget fleksibel og nem at integrere i de eksisterende cykelfaciliteter, men kan også monteres enkeltvis eller i rækker på mure og vægge, placeres fritstående i stativ eller tilbygges som supplement. Grundelementet er udformet, så det passer til stort set alle typer og størrelser løbehjul. Det er fremstillet af galvaniseret stål med gummipolstring på udsatte steder, så man undgår ridser og skrammer. Konstruktionen er udformet så man kan sikre løbehjulet mod tyveri med en almindelig hængelås.
Løbehjulsholderne kan også monteres på specielle fritstående søjler (Scootower), der enten støbes i jorden eller boltes fast. Op til otte løbehjulsholdere kan placeres på hver Scootower, og det er muligt at kombinere løbehjulsholdere og cykelholdere på samme søjle.