En varmepumpe er en enhed, der styrer og fordeler varme eller køling i huset i kombination med en udedel og eventuelt konvektorer og er en meget grøn energikilde. Typisk anvender den 20-35% elektricitet og resten kommer fra vedvarende energi.
En luft-til-luft løsning er relativ enkelt at få installeret, og kan bestå af én udedel og op til 5 indedele. Indedelene kan være vægmonteret (ved loft) eller gulvmonteret (ved gulv). Varmen/kølingen fordeles via luft.
Daikin har fokus på design, komfort og energieffektivitet ved udviklingen af varmepumper. Det betyder, at du let kan finde en model, der opfylder netop dine krav. Som eksempel kan du finde en varmepumpe med ”brændeovnsfunktion”, der betyder, at den udnytter varmen fra brændeovnen og fordeler varmen rundt, så du opnår den bedste komfort.
Primære anvendelsesområder:
Daikins har udviklet en energisparende inverter-teknologi, der på en effektiv måde styrer motorhastigheden og reducerer energiforbruget med op til 30 %. I stedet for at bruge ekstra energi til start og stop justerer inverteren motoromdrejningerne, så enheden kører konstant og mere effektivt på lang sigt. Det sikrer dig en effektiv løsning, der skåner både miljøet og pengepungen, når du vælger en luft-til-luft varmepumpe fra Daikin. Derved opnås en effektivitet, hvor der kun anvendes ca. 20% elektricitet til at skabe behovet.
En luft-til-vand løsning kræver, at der allerede er varmeafgivere i huset, eller at der installeres nye. Varmen fordeles i huset via vand.
Sortimentet giver mange muligheder for effektive energiløsninger i huset.
Jordvarme er en varmepumpe, hvor varmekilden (udedelen) er jordledningen og varmepumpen er styringen, der skaber komforten i dit hus - både til varmt vand og rumopvarmning. Her kan du kombinere med konvektorer eller gulvvarme efter behov. Jordvarme er meget energieffektiv og kan med fordel anvendes ved nybyggeri, eller hvor der er ledigt jordområde tilgængeligt ved en større renovering. Energieffektiviteten betyder, at der anvendes ca. 20% elektricitet.
Lavtemperatur luft-til-vand varmepumpen er den perfekte løsning til velisoleret huset og nybyggeri. Når der kombineres med gulvvarme eller lavtemperatur-radiatorer, kræver installationen mindre energi til opvarmningen af dit brugsvand. Disse anlæg kan også kombineres med solcelleanlæg. Energieffektiviteten betyder, at der anvendes ca. 25% elektricitet.
En monoblok er en lavtemperatur varmepumpe, hvor der ikke kræves en styrende indedel for at enheden kan opvarme huset. Det er en stor fordel, hvis der er mangel på plads indendørs. Monoblokken er også et godt valg, hvis man allerede har en relativ ny stand-alone varmtvandsbeholder, da monoblokken godt kan anvendes til også at opvarme brugsvand.
Vores monoblokke er meget kompakte, så de kan let passes ind under et vindue og er designet til at falde diskret ind i omgivelserne.
Produkt: Klimaanlæg
Produkt: Kommerciel opvarmning og køling