Annonce – Dato 31 maj 2024
Gammel familieopskrift på fugemasse er stadig populær, når klimarenoveringer skal have det rette udtryk og aftryk.
Der er mange udfordringer med at klimarenovere den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Skadelige stoffer skal bortskaffes korrekt, og den oprindelige æstetik skal respekteres med nutidens materialer. Men én ting består næsten uændret – Dan-Kit fugemasse sikrer både en mere effektiv proces og et pålideligt resultat.
”Vi har holdt fast i de fleste af vores kunder i mange år, og det kan jo kun være, fordi vores produkt dur. Den har en utrolig god klæbeevne og vedhæftning, og den svinder ikke ind,” siger Jørn Jensen, der driver Dan-Kit sammen med sin hustru, Judith.
Dan-Kit fugemasse er særligt god til tagsten, da den kan give sig, er forholdsvist fleksibel og let at arbejde med. Det kan ellers være sejt at pumpe fugemassen fra fugeanlægget op på taget, især hvis slangerne er lange, men Dan-Kit fugemasse glider nemt gennem slangen. Det skyldes blandt andet, at der ikke er luftbobler i den.
Jørn Jensen overtog for tre år siden Dan-Kit ApS efter sin far Anders Jensen. Anders Jensen forlod sit virke som tømrer for at grundlægge virksomheden og udviklede den bitumenbaserede specialfugemasse. Med overtagelsen af virksomheden fulgte også den velafprøvede familieopskrift på fugemassen.
Opskriften på fugemassen har været nogenlunde uændret gennem alle årene. Dog har Dan-Kit for et par år siden byttet enkelte ingredienser ud for at gøre den mere miljøvenlig, så den er i dag uden flygtige organiske forbindelser (VOC) godkendt til Svanemærket byggeri. Fugemassens dokumentation er let at inkludere i dokumentationen for den samlede klimarenovering.
Mange af Dan-Kits professionelle kunder er glade for, at produktionen ligger i Danmark. Fra fabrikken i Græsted på Sjælland kan Dan-Kit hurtigt imødekomme behovet for alt fra 600 ml poser til 200 liters tromler i hele Danmark.
Virksomheden producerer mellem 100 og 120 ton fugemasse om året. Det er især tagentreprenører, som køber store mængder ad gangen. For øjeblikket har virksomheden vækst i salget af de små 600 ml. poser, som sælges i pakker med 12 poser til tømrere, murere og tagdækkere med håndsprøjter.
Udover fugemasse har virksomheden gennem alle årene udviklet en række brugervenlige fugedyser, som i flere år var patenterede. De vinklede og drejelige fugedyser sparer håndværkernes tid, fordi de ikke selv skal tilskære eller udskifte fugedyserne undervejs i byggeriet. Fugedyserne fås i flere forskellige udgaver, som kan klare alle opgaver og passer til alle fugepistoler.
Da Dan-Kits grundlægger udviklede fugemassen og de specielle dyser til vanskelige fugeopgaver, udarbejdede han også grundige vejledninger til vanskelige opgaver som for eksempel at fuge om et vindue uden at afmontere rammen. Dan-Kit er også leveringsdygtig i fugepinde af høj kvalitet, så det er let at sikre et perfekt udtryk i den færdige fuge.
Dan-Kit ApS har i over 40 år udviklet og produceret fugemasser og træbeskyttelse i høj kvalitet. Virksomheden sælger til konkurrencedygtige priser direkte til både professionelle og til gør-det-selv folket. Virksomheden leverer i hele landet.
Yderligere information: Jørn Jensen, e-mail: jps@dankit.dk, tlf.: 60790402.