Vandingsanlæg til taghaver, gårdmiljø og lignende
Vandingsanlæg til disse områder er individuelle, da der skal tages hensyn til bedenes størrelse, planternes størrelse, gangstier, græsarealer m.m. Vi anvender drypslanger, pop-up sprays, rotor-sprinklere, alt efter haveanlæggets udformning og den vandmængde, der er til rådighed.
Drypvandingsanlæg
Drypvandingsanlæg til bede udlægges typisk i strenge således at der bliver en jævn dækning med vandtilførsel. Er der større træer kan der lægges ekstra drypslange om disse, da træets vandforbrug er væsentlig større end den øvrige beplantning.
Drypvandingsanlæg leveres med en pumpeunit indeholdende en tank med luftgab, pumpe og styreskab samt gødningsblander. Luftgab sikrer, at der ikke kan ske tilbageløb i vandtilslutningen. Tilførsel af flydende gødning i drypslangerne via gødningsblanderen holder drypslangerne fri for kalk og indtrængende rødder og forlænger således drypslangernes levetid væsentligt. Alternativt kan der monteres TBS ventil kat.4 i stedet for at etablere luftgab.
Pop up sprinklere
Pop up sprinklere med MP rotatordyser bruges til såvel bede som mindre græsarealer. MP rotatordyser har relativ kort radius og derfor velegnet til blomsterbede. Pop up sprinklere med MP rotatordyser fungerer på lavt tryk (bar).
Automatisk styring
Vi tilbyder styrebokse fra Hunter, som leverer et bredt udvalg af styrebokse til vandingsanlæg. Til strøm, til wifi og til batteri.
Der kan tilkøbes wifi eller Lan modul til flere af modellerne, som så kan betjenes via en app på en mobiltelefon eller fra en pc.