Dansk Bademiljø er eksperter i såvel standard- som specialfremstillet glas til badeværelser. Vores glas fremstilles i hærdet sikkerhedsglas i 6, 8 og 10 mm., og vi tilbyder et bredt udvalg af glastyper, bl.a. klar, klar diamant, gråt glas og frostet glas.
Vores sortiment af standardglas sikrer prisbillige og gennemprøvede løsninger, som passer til de fleste baderum. Nødvendige lister, greb og beslag i bedste kvalitet følger med alle standardprodukter, og uanset løsning, leveres den som et færdigt sæt, klar til montering.
Standardløsninger betyder ikke færre muligheder - tværtimod. Vi tilbyder flere end 480 kombinationsmuligheder inden for bruseafskærmninger, vægge og døre, og produkterne kan kombineres, så de udgør en flot, samlet løsning med et individuelt udtryk, der passer til det enkelte baderum.
Glasprodukter på 8 og 10 mm – der er nanobehandlede som standard – giver mulighed for individuelt valg af profilsæt i f.eks. matsort, messing look og børstet stål. Profilsæt i krom leveres som standard.
Blandt de store fordele ved vores standardløsninger er, at vi har udviklet produkterne, så de både er lette at montere og funktionelle i brug. Vores Easy Way skydedøre samles uden brug af værktøj. Multijusterbare beslag sikrer et perfekt slutresultat.
Hos Dansk Bademiljø er vi eksperter i løsninger inden for specialglas, og stordriftsfordele bidrager til attraktive priser. Specialglas betyder, at vi producerer efter dine specifikke behov og mål. Der kan vælges imellem en række glastyper samt beslag og greb i mange forskellige design, farver og materialer, så den samlede løsning bliver både flot, unik og praktisk.
Dansk Bademiljø har eget montageteam og tilbyder opmåling og montage af glasløsninger – også på større projekter. Ring for yderligere oplysninger og tilbud.
Kontakt os for vejledninger, Montage mm.