Dansk leverandør øger sin omsætning med klimavenlige produkter

Annonce – Dato 1 okt 2024

ATO Supply ApS har reduceret udledningen af CO2 markant på sine største produkter. Nu strømmer klimabevidste kunder til, og virksomheden venter en fordoblet omsætning næste år.

ATO Supply ApS valgte sidste år at flytte sin produktion af aluminiums produkter hjem fra udlandet. CO2 udledningen faldt herefter til en femtedel med dansk produktion og genanvendt aluminium.

Virksomheden producerer og leverer blandt andet sine egne DANVÆRN bundskinner og værn til eksempelvis altaner og trapper, og det er lykkedes for virksomheden at reducere CO2 udslippet ved produktionen fra 12,8-13,9 til at ligge i et spænd imellem under 1,0 - 2,66 kilo CO2 per kilo aluminium, når der anvendes genanvendt aluminium og ved ”Virgin” aluminium 6,61 kilo CO2  per kilo aluminium.

ATO Supply ApS glasværn

Siden er virksomheden også blevet leverandør af andre klimavenlige produkter til byggebranchen. Blandt andet er ATO Supply denne sommer blevet leverandør af opklodsning og terrassefødder i 90 procent genanvendt plast, dokumenteret med EPD.

Vi er gået fra en konventionel produktion til at have fokus på CO2 aftryk. Det har været og er en løbende stor investering, men som har vist sig at være et godt tiltag, som har givet os vækst, fortæller Paw Andersen, adm. direktør og produkt-udviklingsansvarlig i ATO Supply.

EPD/miljøvaredeklarationer

Virksomheden har fået dokumenteret det lave CO2 aftryk på produkterne ved udarbejdelse af EPD/miljøvaredeklarationer og bruger det aktivt i markedsføringen. ATO Supply er i dag den en af de eneste europæiske leverandører, som har fået udarbejdet en EPD på aluminiums bundskinner og en blandt meget få der har EPD på traditionelle udformet værn.

Satsningen på de klimavenlige produkter har betydet, at virksomhedens produkter i dag står forrest til at blive valgt til byggeprojekter, hvor bygherrer og rådgivere forsøger at holde CO2 udledningen nede på et minimum for at leve op til de stadig lavere grænseværdier for nybyggeri i bygningsreglementet.

Den lidt mere end fire år gamle virksomhed har på kort tid fordoblet antallet af medarbejdere fra tre til seks fuldtidsansatte, og omsætningen tegner til at blive fordoblet i det kommende år.

EPD på traditionelle udformet værn

Massiv interesse

Paw Andersen havde på forhånd forventet, at virksomheden satsning på at holde klimaaftrykket nede ville tiltrække opmærksomhed fra miljøbevidste kunder i en tid med skærpede krav til byggeriet og større klimahensyn, men han er alligevel overrasket over, så massiv byggebranchens interesse har været.

  • Vi har målinger for eksponeringen af vores produkter for professionelle rådgivere. Vi kan se, at vi er gået fra 100 - 150 daglige eksponeringer til nu tæt på 2000 daglige eksponeringer på bedste dage, hvor arkitekter og andre professionelle er inde og trække data på vores produkter, siger han.

Særlige muligheder med aluminium

ATO Supply valgte i første omgang at sætte fokus på virksomhedens aluminiumsprodukter, da mulighederne for reduktionen af CO2 her er særligt gode, når der også tages hensyn til den geografiske placering.

  • De er dansk producerede, så de skal ikke fragtes halvdelen af verden rundt. Aluminium kan genanvendes i det uendelige, og du bruger under en tiendedel af energien på at genanvende aluminium i forhold til genanvendelse af stål. Produkterne vejer også mindre end stål, så der kan være den dobbelte mængde på en lastbil, forklarer Paw Andersen.

Samtidig arbejder ATO Supply også mod lavere CO2 udslip ved at designe montage-systemer med mindre materialeforbrug og optimeret montage, hvor montørerne har mindre arbejde med monteringen. Hvor der især på montage af facadeplader og profiler kan reduceres meget på CO2 og arbejdstid.

Om ATO Supply

ATO Supply har sine produkter tilgængelig på Byggematerialer.dk og NBS Nordic, hvor arkitekter og kunder gratis kan oprette projektbeskrivelser og nemt trække information om virksomhedens produkter over til beskrivelsen.

Virksomheden tilbyder udover de allerede nævnte produkter også EPD-deklarerede løsninger inden for aluminiumsfacadebeklædning, bambusprodukter til blandt andet facader og terrasser.