Standarder er et fælles sprog, der blandt andet bliver henvist til i bygningsreglementets bestemmelser.
Standarder sætter bl.a. krav til et produkts ydeevne, eller beskriver fagudtryk på et givent område. Standarder kan også anvise metoder til fx prøvning af et produkts holdbarhed. Ved at anvende standarder er der enighed om grundlæggende retningslinjer, metoder og konstruktioner på tværs af branchens værdikæde.
Dansk Standard arbejder inden for forskellige aspekter af byggeriet herunder eurocodes, cirkulær økonomi i byggeriet, dokumentation og digitalisering, brand, taksonomien, CE-mærkning, selektiv nedrivning, samt affaldsbehandling i forbindelse med byggeprocesser.