Annonce – Dato 17 maj 2022
Dekton Slim, ny, ultratynd beklædning til arkitektur og interiørdesign Dekton Slim er den seneste udvidelse af Dekton-kollektionen. Med sine 4 mm giver den nye, minimerede tykkelse en designfrihed, der skaber et unikt samspil mellem fronter på skuffer og skabe, vægbeklædninger, gulve og bordplader – og samtidig er et kreativt element til facader og facaderenovering.
Dekton Slim supplerer de øvrige tykkelser på 8, 12, 20 og 30 mm og produceres i et pladeformat på 3.200 x 1.440 mm. Den minimale tykkelse betyder ikke blot, at pladernes vægt er reduceret til 10 kg/m2 – men også en håndteringsvenlighed, der gør Dekton Slim nem og fleksibel at arbejde med såvel under transport som installation. Pladerne kan nemlig bearbejdes ved montage med gængse skæreværktøjer til keramiske fliser – ligesom Cosentino som altid leverer cut-to-size.
Til tidens stringente interiørdesign, hvor det personlige udtryk er i fokus er de holdbare, højtydende overflader et selektivt materialevalg. Overfladerne er ridsefaste, 100% pletafvisende og nemme at rengøre og vedligeholde, da de kun kræver vand og sæbe. De egner sig perfekt til badeværelses- og køkkenbeklædninger, hvor det store pladeformat giver et minimalt antal fuger, hvilket igen højner både hygiejneniveau og rengøringsvenlighed – og ikke mindst skaber et roligt og ensartet designudtryk.
Farveskalaen er identisk med de øvrige tykkelser, hvilket betyder, at der designmæssigt både kan arbejdes med samme overflade i forskellige tykkelser på henholdsvis gulve, bordplader og fronter – eller skabes en kombination af rolige og levende overflader, der komplementerer hinanden.
De tynde Dekton Slim plader samtidig et innovativt materialevalg ved upcycling eller design af møbler. Helt i tråd med tiden kan nye overflader i Dekton Slim give eksisterende interiør, som skabe og borde nyt liv – og at Dekton samtidig er et 100% CO2-neutralt produkt, styrker yderligere bæredygtigheden og de grønne tanker.
Den høje slidstyrke og modstandsdygtighed mod det omskiftelige danske vejr gør samtidig Dekton Slim relevant som et fleksibelt element i nytænkende og holdbart facadedesign, hvor en legende arkitektonisk tilgang til en kombination af mursten, træ, metaloverflader og Dekton Slim er en omkostningsrigtig løsning til at løfte et facadeudtryk uden at gå på kompromis med funktionalitet – og skabe udendørs rum med ny kant.
Produkt: Facadebeklædning
Produkt: Facadebeklædning
Produkt: Indvendig beklædning
Produkt: Køkkenbordplader