Annonce – Dato 6 jan 2023
Halvdelen af de nye ferieboliger bygget af Planet Huse har en ophængt EQI udendørsbruser.
Kunderne har flyttet feriedrømmene udenfor på de store terrasser, og den frostsikre EQI udendørsbruser virker hele året rundt.
Planet Huse har eksisteret i 34 år og bygger træhuse i nordisk stil som ferieboliger i Tyskland og Danmark. Samarbejdet mellem feriehus-producenten og producenten af udebrusere, Frostline A/S, begyndte for to år siden, hvor Planet Huse havde bemærket tendensen, at kunderne gerne ville have en udebruser.
”Vi trækker flere og flere ting ud i naturen, og én af dem er udebruseren. Det var tidligere noget primitivt, men nu forbinder kunderne udendørs wellness med luksus,” fortæller Lene Damkær Ebbesen, indretningsrådgiver hos Planet Huse.
”Tidligere brugte vores kunder kun feriehuset fra i foråret til efterårsferien, og så lukkede de det ned, men nu bruger de feriehuset hele året rundt. De vil stadig gerne tage brusebad i det fri, så de er glade for den frostsikre EQI udebruser, fordi de ikke skal tænke på at afmontere den om vinteren,” siger indretningsrådgiveren.
Udebruseren bliver ofte sat op på ferieboligens store træterrasser i forbindelse med jacuzzi eller ved døren ud fra badeværelset.
Den frostsikre væghængte EQI udendørsbruser med varm- og koldvandsarmatur kan fås i tre massive materialer rustfrit stål, messing og kobber.
Mest populær i feriehusene er udebruserne i rustfri stål, som kunderne tit vælger, fordi den passer sammen med feriehusets tagrender og udendørs lamper.
”Frostline har lavet et flot design, det er meget enkelt, og vores kunder kan godt lide den enkelthed,” siger Lene Damkær Ebbesen.
Planet Hus bygger omkring 150 huse om året, og halvdelen af kunderne ønsker sig en udebruser, og den er også efterspurgt til de feriehuse, som skal bruges til udlejning.
”Typisk vil kunderne gerne have udebruseren placeret på terrassen ved spabadet, hvor vi laver en afskærmning i samme beklædning og får malet den samme farve som huset, så den passer godt ind. Andre får udebruseren monteret på bagsiden af huset, fordi de gerne vil være lidt private,” fortæller indretningsrådgiveren.
Planet Huse oplever, at kunderne er glade for EQI udebruseren og har ikke fået en eneste reklamation i løbet af det snart to-årige samarbejde, og feriehus-producenten er nu ved at udvide samarbejdet til også at omfatte den udvendige EQI vandhane.
”Vi kunne godt tænke os at bruge flere produkter i EQI serien fra Frostline, fordi de fungerer, og de er frostsikre,” siger indretningsrådgiveren fra Planet Huse.
Flere ferieboliger får udekøkkener, og den udvendige vandhane er bekvem, når der skal skrælles kartofler og skylles grøntsager ude på terrassen. Den er også populær ved fiskeskyl i feriehuse, som udlejes til især tyske lystfiskere.
Indretningsrådgiver Lene Damkær Ebbesen, Planet Huse
Virksomheden Frostline A/S er resultatet af en fusion mellem EQI og Frostline ved årsskiftet 2022. Såvel EQI som Frostline er stiftet Roland Thorsen, som siden midten af 1990érne har designet og produceret brusere og vandposte til både private og erhverv. Nu er alle hans produkter og designs samlet i virksomheden Frostline A/S og opdelt i serierne Duo og EQI.
Kontaktinformation: Nina Thuesen, nina@frostline.dk, tlf.: 28896106