DESITEK beskytter flytrafikken

Annonce – Dato 27 Apr 2023

 DESITEK beskytter flytrafikken

DESITEK A/S er et dansk handels- og ingeniørfirmaNaviair skriver på Linkedin:

”Total loss of power” er ikke en option, når det handler om at operere med fly. I uge 8 udførte Naviair sammen med DESITEK A/S, der er vores leverandør af NoBreak anlæg, design- og konceptvalidering af de installerede NoBreak forsyningsanlæg til Remote Tower System (RTS) i Billund lufthavn.

I Remote Tower centeret har vi installeret 2 stk. centralt placerede og redundante NoBreak anlæg som begge forsyner det samme udstyr, hvilket giver en utrolig høj og lang forsynings- og driftssikkerhed ved tab af det centrale elnet og samtidig nedbrud på nødstrømsgeneratoren. Den længste centrale strømafbrydelse i nyere dansk tid var på Sjælland den 23. september 2003 og varede i ca. 3,5 time. Remote Tower centeret vil kunne operere ved ”Total loss of power” på batteridrift i ca. en halv dag uden afbrydelser af nogle form.

Nødstrøm

Det moderne samfund er mere end nogensinde afhængig af elektriciteten. Nødstrømsanlæg anvendes i mange anlæg, hvor sikkerheden er afhængig af konstant elforsyning. 
Udover lufthavne, som ovenstående case er et eksempel på, gælder det hospitaler, hvor strømsvigt udgør en sikkerhedsrisiko. I andre områder som datacentre, banker og visse produktionsmiljøer stilles store krav til konstant elforsyning, da et strømsvigt vil have store økonomiske konsekvenser.

Hos DESITEK tilbyder vi kundetilpassede løsninger inden for UPS-anlæg, DC-anlæg og batterier. DESITEK forhandler førende fabrikater og er i tæt dialog med producenterne om den nyeste teknologi.

Vi supporterer hele projektforløbet fra projektering, projektledelse, idriftsættelse til test og efterfølgende service.

Hos Naviair i Billund har DESITEK installeret UPS-anlæg der sikrer deres drift

Service

Løbende tilsyn og service på UPS-anlæg er af vital betydning for at sikre funktionalitet og driftssikkerhed hvis uheldet skulle være ude.

Med en serviceaftale yder DESITEK A/S service på UPS og strømforsyninger 24 timer i døgnet, 365 dage om året med mulighed for 4 timers tilkaldevagt. Vores serviceteknikere er uddannet hos vores leverandører og er altid ført 100 % ajour med det pågældende produkt. Vi har et stort serviceteam med mange års erfaring og opererer i hele landet med mottoet: ”Ingen produkter er bedre end den service der følger med”.

Firmaprofil

DESITEK A/S er et dansk handels- og ingeniørfirma, specialiseret i sikker drift og funktion af elektriske anlæg og systemer under unormale forhold. Virksomheden beskæftiger ca. 25 medarbejdere og er beliggende i Søndersø på Fyn. DESITEK er et datterselskab af DEHN, der er en familieejet virksomhed med mere end 100 års erfaring indenfor lyn- og overspændingsbeskyttelse. DEHN har sit hovedkvarter i Neumarkt i Tyskland, med afdelinger over hele verden.

Yderligere information: www.desitek.dk, tlf. 63 89 21 10.