Det er indsigt og kloge valg, der skaber byggerier med lavt CO2-aftryk

Annonce – Dato 25 mar 2025

Konstruktionsmuligheder skal sammenlignes for at træffe de bedste valg.

Det vil sikre, at de mest bæredygtige og effektive valg vælges til fremtidens byggeri.

Hos Spæncom vil man være den førende leverandør af betonelementer med det laveste klimaaftryk. Det kræver et stort og vedvarende arbejde med at udvikle produkter og processer og dokumentere resultaterne.

”De kommende LCA-grænseværdier stiller store krav til hele branchen, og vi arbejder målrettet på at udvikle løsninger, der imødekommer dem”, siger salgsdirektør Teis Hedemand og fortsætter: ”Takket være vores dygtige betonspecialister og en dedikeret produktionsindsats har vi allerede opnået markante CO2-reduktioner, bl.a. har vores huldæk et lavere CO2-aftryk sammenlignet med branche-EPD’en."

Betonbjælke kontra kompositbjælke

Ifølge Teis Hedemand kunne et andet eksempel være, hvorvidt en bygherre eller dennes rådgiver skal vælge en betonbjælke eller en kompositbjælke til byggeriet.

Konstruktionsmuligheder skal sammenlignes for at træffe de bedste valg

”Når vi taler om at reducere CO2-aftrykket fra byggeriet, er Spæncoms slanke LB/LBE-bjælke faktisk et stort skridt i den rigtige retning. Bjælken udleder nemlig op til 75% mindre CO2 end en traditionel kompositbjælke,” fortæller han.

Han forklarer, at bjælken derudover har to andre fordele, nemlig et slankt og æstetisk design, der løfter moderne arkitektur samt mulighed for funktionelle løsninger med standardiserede konsoller, der gør integrationen i ethvert byggeri let og effektiv.

LB/LBE bjælken har en fast lav konsolhøjde på 80 mm og en vederlagsdybde på 120 mm. Bjælken kombinerer således æstetik, funktionalitet og miljøhensyn – og sætter nye standarder for fremtidens byggeri.

Reducerede omkostninger og mindre CO2-aftryk

Et tredje eksempel er optimering af industrihaller med Spæncoms TS elementer.

Betonbjælke kontra kompositbjælke

Teis Hedemand forklarer, hvordan TS elementerne, der er en halvering af de kendte TTS elementer, kombinerer omkostningseffektivitet, holdbarhed og miljøvenlighed i et byggeprojekt.

”Dette koncept er designet til at opfylde behovene i moderne industri- og lagerbyggeri med særligt fokus på hurtig montage og reducerede miljøpåvirkninger,” siger han. ”Med en halvering af TTS elementet, der normalt bruges som tagplade, bruges der mindre beton og stål i TS-elementerne, hvilket både bidrager til en bedre økonomi samt et mindre CO2-aftryk. Den enkle konstruktion af TS-elementerne og fraværet af afstivninger tillader en hurtigere og nem montage, hvilket reducerer både arbejdstid og omkostninger.”

Halkonceptet er opbygget med A-fundamenter, hvori der sættes søjler. Disse bærer I-bjælker, som igen bærer TS-elementer. I-bjælkerne spænder 12 meter og bærer TS elementerne pr. 6 meter. TS-elementerne spænder 24 meter, så hvert modul er 12x24 meter.

Teis Hedemand fortæller, at Spæncom er klar til at fortsætte deres rejse mod et minimalt CO2-aftryk

Teis Hedemand fortæller, at Spæncom er klar til at fortsætte deres rejse mod et minimalt CO2-aftryk.

”Med vores løsninger er vi klar til at lede vejen mod en mere bæredygtig fremtid i byggebranchen. Vi vil fortsætte med at udvikle og implementere metoder, der reducerer CO2-aftrykket og fremmer mere miljøvenlige byggerier. Jeg er sikker på, at vi i samarbejde med andre aktører i branchen, som f.eks. arkitekter og ingeniører, kan skabe byggerier, der ikke kun opfylder nutidens behov, men også sikrer en bedre fremtid for kommende generationer. Men det er vigtigt hele tiden at huske på, at det er indsigt og kloge valg, som skaber byggerier med lavt CO2-aftryk.”