Annonce – Dato 26 sep 2023
FUTURECEM er et af de nyeste produkter i Aalborg Portlands portefølje, og er baseret på en patenteret teknologi. Denne teknologi sikrer et reduceret CO2-aftryk på op mod 30 % i forhold til normalt anvendte cementtyper på det danske marked uden at gå på kompromis med 28 døgnsstyrken. FutureCEM er af cementtypen CEM II/B-M (Q-LL) og godkendt iht. den danske betonstandard DS/EN 206 DK NA til at kunne anvendes i alle miljøpåvirkninger og de fleste eksponeringsklasser. FUTURECEM er derfor et mere bæredygtigt alternativ til andre traditionelle cementer, og kan samtidigt anvendes til de fleste betonkonstruktioner.
FUTURECEM er oplagt at anvende ift. overholdelse af de nye CO₂-grænseværdier i Bygningsreglementet.
FutureCEM har et indhold af ler- og kalkfiller på op mod 35%. Idet fillerandelen kan produceres med et væsentligt lavere CO2-aftryk end den mængde cement den erstatter, opnås en CO2 reduktion på ca. 30% ift. normalt anvendte cementtyper på det danske marked.
Samtidigt opnår man samme 28 døgns trykstyrke i beton ved anvendelse af FutureCEM ift. fx Rapid- eller Basis cement. Der er derfor tale om en reel CO2-reduktion, idet man ikke skal anvende mere cement for at opnå samme betonstyrke.
FutureCEM er tilladt i beton til de eksponeringsklasser hvor langt hovedparten af beton til det danske byggeri forekommer. Det betyder, at alle normalt forekommende betonkonstruktioner kan opføres i beton med FutureCEM, hvorved reduktionen af CO2 ift. beton med typisk anvendte cementtyper på det danske marked er betragtelig. Det vurderes, at CO2-aftrykket fra 1 m3 færdigbeton kan reduceres med omkring 25% ift. en tilsvarene beton med Rapid cement.
Idet FutureCEM indeholder af ler- og kalkfiller, skal man være særligt opmærksom på udtørring af den friske beton. Det tilrådes at tildække nyudstøbt beton med plastik eller voksbaseret curing. Se evt. i udførelsesstandarden DS 2427.
FUTURECEM er som hovedparten af cementtyperne fra Aalborg Portland en højstyrkecement (styrkeklasse 52.5). Det betyder lavere cementforbrug sammenlignet med cementer med moderat styrke (styrkeklasse 42.5).
FUTURECEM teknologien er baseret på kalcineret ler og kalkfiller. Netop kalcineret ler sætter præg på cementen i form af en svagt brunlig farve, som giver den endelige beton et varmere skær. Denne jordnære farve skaber en let genkendelig identifikation af beton baseret på FUTURECEM i fremtidige projekter.
Sammensætningen i en cement er en afgørende faktor for den totale varmeudvikling i en beton. Den unikke sammensætning af FUTURECEM muliggør produktion af store konstruktioner med en reduceret varmeudvikling.
Yderligere information: www.futurecem.dk, tlf. 98 16 77 77.