Annonce – Dato 10 okt 2024
Online værktøj fra Zarges gør det nemt at designe godkendt adgangsløsning.
Zarges har udviklet branchens førende digitale værktøj til design af adgangsveje som vægstiger, trapper og overgangsbroer.
Værktøjet findes på Zarges Danmarks hjemmeside, og ”konfiguratoren” gør det muligt for virksomhedens kunder at designe godkendte løsninger med specialmål. Det intuitive værktøj guider gennem forløbet, og det er muligt at dreje og vride og se den færdige løsning fra alle sider.
Kunden behøver ikke af have særlige forudsætninger eller kende regler og krav på området – ”konfiguratoren” sørger for, at konstruktionen overholder sikkerhedsstandarderne.
Tidligere skulle hver enkelt specialdesignet løsning beregnes manuelt, men Zarges har lagt alle komponenter ind i det store regneark bag det digitale værktøj, så værktøjet kan udføre den statiske beregning, og løsningen overholder normerne på området.
Trapper, overgangsbroer og platforme fra Zarges er i overensstemmelse med DIN 18799-1, DIN 14094-1 og DS/EN 14122-4.
”Det tager kun tre minutter at konfigurere for eksempel en trappe eller platform med specialmål og få et strakstilbud med tegning og 3D-model. Vi har gjort det virkelig let at få tegning og pris på en specialløsning, som samtidig har den nødvendige dokumentation for at være et godkendt og testet produkt”, fortæller teknisk konsulent hos Zarges Danmark, Kristian Borup.
Samtidig er produktionstiden på den specialdesignede løsning fra Zarges nede på omkring tyve arbejdsdage.
”Vi har halveret leveringstiden i forhold til femten år siden. Tidligere kunne ventetiden på platforme og trapper med specialmål være to eller tre måneder, men nu er vi under en måned”, fortæller den tekniske konsulent.
Konfiguratoren beregner mange forskellige adgangsløsninger – som trapper, vedligeholdelsestrapper, adgangstrapper, platforme, platformtrapper, vedligeholdelsesplatforme, vedligeholdelsesstiger, nødstiger, redningsstiger og maskinadgange.
Udover de specialkonstruerede løsninger har Zarges også adskillige standardløsninger på lager. Zarges har blandt andet Danmarks største udvalg af standardstiger til arbejde i højden med begge hænder.
Zarges støtter anbefalinger fra BFA (BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø), at der ved arbejde i højder under ca. 2 meter anvendes mindre platformsstiger, ministilladser, trinskamler eller lignende.
Opmåling og planlægning er afgørende for, at sikkerheden er i orden, og den rigtige platformstige kommer med i bilen.
Zarges tilbyder rådgivning både for specialløsninger og standardløsninger via telefon, online eller ude hos kunden.
Få flere oplysninger om produkterne fra Zarges Danmark
Hvert år får Arbejdstilsynet anmeldelse om flere tusinde arbejdsulykker, og mange af dem skyldes fald.
2022 - 6720
2023 - 7015
2024 - 3230 (foreløbig)
Produkt: Faste stiger (lejdere)