Vores mest eksklusive profil giver mulighed for at lave en stram og tidløs arkitektonisk tag- og facadeløsning uden synlige skruer – og med stor designmæssig frihed. Da vi introducerede DS Nordic Klikfals i 2016, kastede arkitekter fra hele landet straks deres kærlighed på de flotte profilplader. Først og fremmest på grund af det stilrene udtryk helt uden synlige skruer, men også fordi DS Nordic Klikfals er et økonomisk attraktivt alternativ til en zinkløsning. DS Nordic Klikfals er tillige både hurtigere og nemmere at montere, fordi profilerne blot skal klikkes sammen – ligesom stålpladerne hverken udleder tungmetaller eller andre kemikalier til miljøet med det afledte regnvand.
DS Nordic Klikfals har et særdeles stærkt sideoverlæg. Tag- og facadebeklædning med DS Nordic Klikfals kan modstå vindhastigheder op til orkanstyrke. DS Nordic Klikfals er testet ved Teknologisk Institut (iht. DIN.EN 1991-1-4. Anvendt metode EN 14437: 2005) - vores variant i stål er godkendt op til 50 m/s og vores variant i kobber er godkendt op til 45 m/s.