Annonce – Dato 10 sep 2019
I de senere år, hvor der er kommet stigende fokus på energioptimering i form af bedre isolering samt anvendelse af lavtemperatursystemer, såsom varmepumper, er behovet for nye innovative opvarmningsløsninger ligeledes blevet større. Brenner Radiatorer ApS introducerer ECOLITE radiatoren med blæserenhed, der giver radiatoren ekstra luftcirkulation for maksimal effekt og muligheden for at opvarme selv større områder.
Brenner ECOLITE er den nye generation af radiatorer med indbygget blæsermodul. Blæsermodulet har 2 funktionsenheder, hvor den skifter mellem naturlig konvektionsvarme, hvor radiatoren virker som en traditionel panelradiator, og blæserdrevet varme, hvor blæserne er med til at booste varmen hurtigt og effektivt, hvorved radiatoren opnår en væsentlig højere ydelse. Denne effektive varmeoverførsel, selv ved lave temperaturer, er med til at sikre en bedre driftsøkonomi end ved traditionelle panelradiatorer, samtidig med, at radiatorerne ikke bliver overdimensionerede.
Selve ECOLITEs komplette stålkabinet, der omkranser varmeveksleren og blæseren, er med til at give disse radiatorer en såkaldt skorstenseffekt, hvor den opvarmede luft tvinges til vejrs og danner en god cirkulerende luft i lokalet. Ligeledes er det muligt at bestille disse kabinetter i forskellige udformninger samt farvenuancer. Disse forhold, kombineret med et bredt program og et stilfuldt design, gør ECOLITE til en yderst attraktiv radiator.
ECOLITE Round er den nye serie med afrundede hjørner, der er med til at give den et endnu mere elegant udseende. Det nye design gør, at den kan integreres i både nye og gamle bygninger. ECOLITE Round er ideel til anvendelse i skoler, institutioner og uddannelsessteder, hvor de afrundede kanter giver større sikkerhed mod evt. tilskadekomster. Ligeledes er ECOLITE Round ideel indenfor sundhedssektoren, ikke kun på grund af den glatte overflade, som er yderst rengøringsvenlig, men også fordi selve frontpladen har en lav temperatur selv ved fuld effekt.
Brenner ECOLITE kan bestilles i en lang række RAL-farver og farvekombinationer. Ligeledes er der mulighed for at vælge forskellige typer design af topriste, afhængigt af hvor og til hvad de skal anvendes. Herudover findes der flere gulvbenstyper til de gulvmonterede modeller. Alt sammen egenskaber, der er med til at gøre ECOLITE ideel i forhold til at imødekomme kundeønsker, interiørmæssige designs og arkitektoniske udfordringer for moderne byggerier.
Hent teknisk brochure på ECOLITE
Yderligere information: www.brenner.dk, Thomas Skulvad, tlf. 2622 6646 eller mail: thomas@brenner.dk