Effektiv støjelimenering i fire boligblokke

Annonce – Dato 30 nov 2017

Alternativ og installationsvenlig vibrationsdæmpning

Effektiv støjelimenering i fire boligblokke

Effektiv støjelimenering i fire boligblokke

Alternativ og installationsvenlig vibrationsdæmpning

Ambitionsniveauet er i top hos Farrat Ltd. og Bramming Plast-Industri A/S, der er et par af medspillerne i et nyt byggeprojekt i hjertet af London. Intet mindre end tre jernbaner er placeret i nærheden af det, der skal ende med fire eksklusive boligblokke i Deptford, og det stiller store krav til speciel vibrationsdæmpning i byggeriet.

VibraFlex® vibrationsdæmpning


Byggeprojektet hedder ”Anthology Deptford Foundry” og er en nyopbygning af et tidligere industriområde syd for Themsen, ikke langt fra Tower Bridge, som forventes at stå færdig i 2018, stående på en smart vibrationsdæmpende løsning. Byggeriet er en del af en generel udvidelse af det eksklusive indre London, men hvordan kan det lade sig gøre at bygge et eksklusivt boligbyggeri med de ventede vibrationsgener fra det nærtliggende jernbanenet? Løsningen er ikke umiddelbart til at få øje på, men effekten er, ikke desto mindre, særdeles mærkbar, når det drejer sig om det enestående skummateriale, VibraFlex®, udviklet og produceret af Bramming Plast-Industri A/S.

Kompetencer


Gennem mange år har Bramming Plast-Industri A/S arbejdet med udvikling, bearbejdning og produktion af kundetilpassede løsninger med bl.a. vibrationsdæmpende egenskaber til forskellige formål. Virksomheden er særligt kendt for sin omfattende know-how og specialviden om materialeegenskaber og komplekse fremstillingsprocesser. Farrat Ltd., der har et godt ry for at være blandt de bedste inden for vibrationsdæmpning, og samtidig er godt etableret på det engelske marked med mere end 50 års erfaring, udpegede derfor Bramming Plast-Industri A/S som deres foretrukne samarbejdspartner.

Gode vibrationer over hele linjen


Resultatet af det stærke samarbejde blev en såkaldt ”Floor Tile” integreret med VibraFlex® (et elastisk og vibrationsdæmpende skummateriale) med fremragende mekaniske egenskaber. VibraFlex® er et enestående polyurethanskum, som udmærker sig ved at dæmpe struktur - og jordbundne vibrationer og at kunne klare gentage stød og belastning - såvel lavfrekvente som højfrekvente vibrationer.

Materialeegenskaber


De enestående egenskaber ved VibraFlex® bevares selv under meget lave temperaturer og gør skummaterialet ideelt til både indendørs- og udendørs brug. De mange anvendelsesmuligheder omfatter fx jernbaneindustrien, hvor materialet lægges under skinnerne, samt vibrationsdæmpning af maskiner og meget andet.

Floor Tiles


De såkaldte Floor Tiles består af 2 m² PVC-plader, hvorpå der er monteret strimler af VibraFlex®, for derved at opnå en konstruktion, der har den rette tykkelse og areal til at opnå den rette trykfordeling, i forhold til skummets funktionsområde. De færdige Floor Tiles placeres som en del af fundamentet, direkte på jorden under det nederste betondæk, og optager derved vibrationer fra undergrunden. Søjlerne som bærer bygningernes øvrige konstruktion placeres på massive gummi-blokke leveret af Farrat.

Et udbytterigt indspark til byggeindustrien


For Farrat Ltd. har det stærke samarbejde betydet, at de kunne optimere deres løsning væsentligt til det nuværende projekt: VibraFlex® materialet produceres og skæres ud i færdige mål, og de såkaldte Floor Tiles leveres som færdigmonterede PVC plader. Alt sammen klar til montering i byggeriet.

Se mere på www.bpi.dk

Referenceprojekter fra Bramming Plast-Industri A/S

Ørnevang afd. 10 og Uglevang afd. 11

Ørnevang afd. 10 og Uglevang afd. 11

Udv.renovering | Allerød | 122 Mio.Kr

Udv.renovering af boligblokke i Allerød med 339 lejligheder på 3 etager . Sel...

Deptford Foundry, London

Deptford Foundry, London

London

Projektnavn: Deptford Foundry, London Forventet afsluttet, årstal: 20...

ÖAMTC-bygning i Wien

ÖAMTC-bygning i Wien

Wien

I slutningen af sidste år blev den nye ÖAMTC-bygning i Wien taget i brug me...

Ultratynde PIR vægkonstruktioner til Hi-Con

Ultratynde PIR vægkonstruktioner til Hi-Con

HJALLERUP

Ho-Con har udvidet deres kontor med en tilbygning. Tilbygningen er konstrue...