Annonce – Dato 22 Feb 2024
TS-Tegl kombinerer teknisk ekspertise og mange års erfaring i stort projekt
Gammelhavn i Vejle er et stort projekt beliggende centralt, der skal forene boliger, virksomheder, restauranter, dagligvarebutikker, specialforretning mv. Et projekt, hvor vi hos TS-Tegl bl.a. har bidraget med over 450 overliggere inkl. en masse rulleskifter med smig-hjørner og ophængt murværk. Det har været en proces, der er gået fra tilbud til ordre til opdelinger af leveringer til godkendelse af tegninger til de endelige leveringer.
Med en levering, der indeholder så mange overliggere og samtidig over 52 forskellige udgaver, har det krævet meget koordinering. Det har været afgørende for projektet, at bygningskonstruktør Asger Holm har kunne holde overblikket mellem beregningerne og produktionen af de enkelte overliggere.
Projektet har ligeledes krævet enormt mange beregninger, fordi det har været nødvendigt med en hel del specialløsninger. Mange åbninger har krævet sin helt egen løsning, og vi har derfor skulle beregne og producere mange forskellige overliggere, som hver har sin egen designerede plads i bygningsværket. Projektet på Gammelhavn gør samtidig brug af fem forskellige stentyper, så det har været essentielt, at alle overliggere blev produceret i sit designerede mål og ved brug af de rette sten.
Gammelhavn kommer æstetisk til at fremstå som helt sit eget med de fremtrukne og lyse rulleskifte-overliggere, der kommer til at være rundt om vinduespartierne. Gammelhavn-karren har ligeledes en port-gennemgang, der har krævet ekstra beregninger grundet vægtbelastningen i den store åbning. Det har betydet, at både TS-Tegl og vores konsolleverandør har skullet kunne dokumentere, at vores specialløsning med ophængt murværk kunne holde.
Hos TS-Tegl sætter vi stor pris på denne type af projekter, hvor det kræver, at vi alle løfter i flok og bidrager til det færdige resultat. Alle vores fælles kompetencer har været i spil for at løse opgaven for det store projekt. Projektet har vi lavet i et godt og effektivt samarbejde med Murermester J. Ole Pedersen A/S.
Alle projekter vi udfører, kræver at vi bruger vores tekniske ekspertise og erfaring. Men denne gang har vi haft hjernerne lidt mere i blød for at sikre, at det hele gik op i en højere enhed. Og vi kan ikke vente med at se det færdige resultat i 2030, når Gammelhavn står færdigt.
Vi ser frem til at fortsætte med at levere høj kvalitet, innovation og teknisk ekspertise til byggebranchen. Med TS-Tegl får dit næste byggeprojekt en partner, der er dedikeret til at skabe holdbare og æstetisk tiltalende løsninger, der varer generationer.
Kontakt os på: ts-tegl.dk/kontakt/, tlf. 86 10 92 77, e-mail: info@ts-tegl.dk