Annonce – Dato 31 Aug 2021
Lær alt om installation, indkøring og betjening af ventilationsanlæg og affugtere hos Dantherm Training Academy.
Dantherms nye og topmoderne træningscenter, Dantherm Training Academy, giver mulighed for hands-on at lære alt om brugen af en række forskellige affugtere, ventilations- og luftbehandlingsanlæg mm. i sikre og trygge omgivelser og under kyndig vejledning af erfarne fagfolk.
Mandag den 23. august kom Erhvervsminister Simon Kollerup forbi Dantherms hovedkvarter i Skive, hvor han blandt andet fik lejlighed til at høre om koncernens gode erfaringer med lærlinge, besøge produktionen og se det helt nyindrettede produkttræningscenter Dantherm Training Academy.
Træningscenteret er netop åbnet og giver kursister mulighed for at lære alt om de mange forskellige typer af luftklimatiseringsaggregater, der er tilgængelige på markedet. Alle produkter i træningscenteret er tilsluttet strøm, ventilationskanaler, vand, afløb mv. så de er fuldt funktionsdygtige og kan simulere virkelige installationer i bolig- og erhvervsbyggeri.
Der er i centeret fastmonteret 4 boligventilationsaggregater, 2 luftbehandlingsaggregater og 4 affugtere til pool- og bygningsaffugtning. Dertil kommer 9 mobile produktpodier, hvor produkterne kan skiftes efter behov. Også her er der mulighed for fuld tilslutning, så kursister og andre besøgende kan prøve produkterne af i live tilstand.
Indholdet på de forskellige kurser spænder vidt og kan omhandle eksempelvis dimensioneringsberegninger (fx ved anvendelse af Dantherms egenudviklede softwareprogrammer), installation, indregulering, fejlfinding, servicering og praktisk anvendelse af en række forskellige aggregater produceret af Dantherm Group. Undervisningen kan fx målrettes arkitekter, rådgivende ingeniører, bygherrer, total- og fagentreprenører, VVS-installatører, ventilationseksperter og skorstensfejere, men vil under alle omstændigheder blive justeret, så alle kursusdeltagere får fuldt udbytte. For at sikre en god kursusafvikling kan der maksimalt deltage 12 kursister.
’Vi anbefaler at alle medbringer eget indreguleringsudstyr. Så lærer man med det samme at anvende sit eget udstyr korrekt og optimalt i samspil med Dantherm-aggregaterne’, udtaler salgsdirektør Tom Bendixen.
Selvom Dantherm Training Academy er spritnyt, er kalenderen for efteråret 2021 allerede godt booket op med trænings- og undervisningssessioner omkring anvendelsen af flere forskellige løsninger og setups. Indtil videre afholdes der kurser cirka hver 14. dag, men med mulighed for at udvide programmet for at imødekomme efterspørgslen. Virksomheder, der ønsker kurser skræddersyet deres ansatte, er naturligvis også meget velkomne.
Efter gennemførsel af det enkelte kursus modtager kursisten et kursusbevis i form af et lille plastkort i visitkortstørrelse. Kursusbeviset følger dermed den enkelte person som bevis for at have opnået specialiseret viden.
Hvis du er interesseret i at booke plads på et af vores undervisningshold, eller hvis du blot har brug for yderligere information, så klik på linket nedenfor og udfyld formularen nederst på siden. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.