Annonce – Dato 31 maj 2024
Som den eneste danske producent leverer Quattro Tagkviste certificerede tagkviste med konstruktiv ventilation direkte til det fri og beskyttede fuger.
Når eksisterende ejendomme skal renoveres og udnyttes optimalt, sker det ofte med tagkviste fra Quattro Tagkviste. Quattro Tagkviste er den eneste producent på det danske marked, som leverer helt færdige og certificerede kviste – oplagte til for eksempel DGNB-certificerede projekter og andre klimavenlige løsninger.
Fordi tagkvistene er helt færdige fra fabrikken, kan det dokumenteres, at materialeoverskud fra produktionen recirkuleres og er stærkt reduceret på byggepladsen. Quattro Tagkviste er specialudviklede med en fuge, som er beskyttet mod vind og vejr. Når kvistene er monteret i taget, er der derfor ingen vedligeholdelse udover vinduespudsningen. Det er en del af baggrunden for, at der er 10 års garanti på tagkvistene.
Man ved præcist, hvad man får i de gennemarbejdede tagkviste, som altid er designet til den aktuelle opgave. Quattro Tagkviste tager både højde for taghældning, arkitektur og sammenhængen med resten af renoveringen. Derudover er det altid muligt at få rådgivning om, hvordan monteringen skal foregå, så man får høj effektivitet i arbejdet med tagkvistene.
Allerede i 2012 introducerede virksomheden tagkviste i en lavenergiklasse. Udvikling og test skete i samarbejde med Teknologisk Institut, Innovationsstyrelsen og Rockwools udviklingsafdeling, så man sikrede lave u-værdier. En vigtig del af konceptet er, at tagkvistenes konstruktioner er ventilerede i sig selv til det fri og uafhængige af ejendommens konstruktioner.
Quattro Tagkviste har til en ny DGNB Guld-certificeret klimarenovering produceret certificerede tagkviste i hele 12 meters bredde. I projektet var der et stort ønske om at udnytte pladsen bedre. Det bidrager de store tagkviste til, da de både sikrer mere lys og betydeligt mere plads i loftetagen. Samtidigt passer de nye tagkviste godt til den oprindelige arkitektur.
“Det er godt set af de involverede, at der er brug for denne løsning. Det er vigtigt at lade ejendommen bestemme, hvad der kan sidde på den, og her højner det virkelig helheden,” siger Frank Rasmussen, arkitekt og indehaver af Quattro Tagkviste.
Quattro har produceret færdige tagkviste siden 1987 og har de seneste 20 år udelukkende benyttet certificerede materialer. Det betyder, at alle tagkviste fra Quattro Tagkviste kan indgå i en række certificerede byggerier.
I det aktuelle renoveringsprojekt er der ikke tagkviste i forvejen. Men ved mange renoveringsprojekter ser man 100 år gamle tagkviste i blandt andet sibirisk lærk. Det er vanskeligt at opnå den samme kvalitet og levetid med nutidens råvarer. Den forventede levetid på Quattro Tagkviste er dog helt på niveau med andre holdbare løsninger, som alt efter bestykningen er fra 50 til 70 år.
Netop levetiden og kombinationen af udvalgte råvarer med høj faglighed er vigtig for Quattro Tagkviste. Virksomheden bruger kun træ, der genplantes, og materialer, der kan genanvendes. Quattro Tagkviste ser levetiden som et afgørende punkt i bæredygtige løsninger.
I en lang række projekter rådgiver Quattro Tagkviste om, hvordan man bedst løser netop denne udfordring. De tilbyder også at måle op, sikre byggetilladelse og designe de kviste, der passer bedst til husets arkitektur i samarbejde med bygherre, rådgivere og entreprenører.
Det er vigtigt at få professionel rådgivning fra en erfaren producent af tagkviste, når de skal indgå i et renoveringsprojekt. For eksempel kan det også være en mulighed at montere en færdig skal-kvist udenom den eksisterende kvist-konstruktion. Løsningen gør, at der ikke er indvendigt arbejde, som forstyrrer beboerne, selv om husets kviste udskiftes. Denne løsning producerer Quattro Tagkviste også fuldt færdige, så man både kan få et opdateret udtryk, energibesparelser og en besparelse af ressourcer i renoveringen.
Yderligere information: Frank Rasmussen, e-mail: frank@tagkviste.dk, tlf.: 55450078.