Farvede sålbænke

Annonce – Dato 10 Feb 2022

Det rigtige valg af sålbænke sætter prikken over i’et på bygningen.

Sålbænke fra Polysan er fremstillet af polymerbeton, der hovedsageligt består af kvarts bundet sammen af polyesterharpiks. Det er et yderst slidstærkt og robust materiale, der holder i mange år. Sålbænkene kan anvendes til alle former for vinduestyper i såvel nybyggeri som ved renoveringer. Det rigtige valg af sålbænk kan være med til at sætte prikken over i’et på facadens design og udseende.

Farvede sålbænke fra polysan

Farver

Bortset fra standardfarverne sort, grå og hvid kan Polysan også tilbyde farvede sålbænke, således de kan matche ethvert byggeri. Eksempelvis tilbydes der teglfarver: rødlige, gullige og brunlige nuancer. Sålbænkene leveres som standard med en mat eller glat overflade, der egner sig til at stå ubehandlet og kun kræver et minimum af vedligehold. Mørke farver vil patinere i sollys, som det kendes fra skifersålbænke. Farveprøver kan rekvireres.

Længder

Standardlængder er 1200, 1310 og 1800 mm, men sålbænkene kan også produceres i længder efter ønske, dog max. 1800 mm.

Bearbejdning

Sålbænkene kan nemt tilskæres på længden med en vinkelsliber monteret med en skæreskive til sten. Desuden er det muligt at bore i polyesterbeton-sålbænkene med almindeligt stenbearbejdningsværktøj.

Polysan sålbænke

Montering

Generelt er sålbænke udsat for større temperaturvariationer end de bygningsdele, som de skal beskytte. Det bevirker at bygningsdele kan bevæge sig forskelligt, selv om de er forbundet til hinanden. Derfor anbefaler Polysan en svømmende montering. Det vil sige, at elementerne bør ligge på en klæber som både giver en solid forankring, men også tillader små bevægelser. Polysan anbefaler også, at den skråtstillede sålbænk monteres med minimum 3 centimeters udhæng, således at regnvand og fugt ledes effektivt væk fra muren.

Se mere om Polysan sålbænke her

Hent brochure her

Yderligere information: polysan.dk, tlf. 62 66 12 21.