Annonce – Dato 13 Dec 2024
Fælles ophæng til VVS og el sparer tid og materialer i byggerier.
Det kræver meget plads og mange timers arbejde at producere ophæng til hver enkelt entreprise i et byggeri. Derfor er det på flere måder en besparende tilgang at opsætte fleksible, præfabrikerede systemer, som kan holde alle kabler og rør til vand og ventilation.
Tidligere har beslutningerne om ophæng i høj grad været overladt til den enkelte installatør. Men arkitekter og ingeniører er begyndt at tage over på de beslutninger. Der er flere fordele at hente ved at vælge ophæng fra Walraven.
“Beslutningstagere i byggebranchen og i industrien tager i stigende grad vores produkter til sig, fordi de er mere fleksible og fremtidssikrede,” forklarer Jesper Luth-Nielsen, teknisk salgskonsulent hos Walraven i Danmark.
Walraven er i øjeblikket i gang med at sammensætte det optimale system til ophæng i et af de nye supersygehuse. Her trækker selskabet på erfaringen fra lignende projekter i andre af landets supersygehuse. Walravens stærke skinner med c-profil monteres i loftet. I skinnernes lange slidser fastgøres gevindstænger, som bærer vandrør, kabelbakker og kabelstiger, der hænger under skinnerne.
Samlingen af installationerne sparer på pladsen og gør det let at ændre eller udvide dem efter behov. Skinnerne har både ovale og runde huller, så flere forskellige bolte kan gå i dem. Løsningerne er standardiserede, så det er let for installatører at arbejde med dem flere steder.
Hos Walravens industrikunder bruges ofte kraftigere skinner i loft og vægge, fordi det kan spare endnu flere installationer. Mange produktionslinjer har glæde af at opbygge stærke rammer i Walravens systemer, fordi de let kan ændres, når linjerne lægges om.
Walraven er godt i gang med at sikre dokumentationen på deres populære skinnesystemer. Produktspecifikke EPD’er er på plads for alle tre styrker af deres profilskinner RapidRail® og RapidStrut®. Der indgår allerede 43 % genanvendt stål i produktionen af skinnerne.
Op mod 99 % af skinnerne kan genbruges direkte efter afmontering. Hvis de skades under fremtidige nedrivninger, kan alle stålelementerne fortsat genanvendes i produktionen af nye produkter fra Walraven med kun omkring 5 % spild.
Walravens produkter sælges og lagerføres gennem grossister. Det gør organisationen mere effektiv. Produktionen ligger i Holland, England og Polen, hvorfra der ugentligt sendes fuldt læssede biler til Danmark.
Walraven er allerede foreskrevet i mange projekter med deres Yeti®-fødder. Når man fx skal installere ventilationsaggregater eller solceller på tagkonstruktioner, er det en stor fordel at bruge de specialudviklede fødder.
I mange år har man lagt tunge fliser ud, så man ikke skulle bryde tagmembranen for at fastgøre installationerne. Men fliserne slider meget på tagpap og kræver, at man borer beslag ned i dem, før de er til nogen hjælp. Derfor sparer installatører en arbejdsgang og unødigt slid på taget med fødderne fra Walraven.
Yeti®-fødderne er produceret i holdbar plast og forberedt med brugervenlige beslag. De er lette at tage med sig op på taget og kan ganske enkelt klikkes sammen med mange forskellige skinnesystemer. Vil man sikre de ofte tunge installationer ekstra, kan man tilkøbe specialudviklede ballastblokke, som lægges ud på fødderne uden at belaste taget.
Til udendørs installationer på den danske vestkyst og i parkeringskældre har Walraven også en særligt populær løsning – BIS UltraProtect® 1000-systemet. Serien rummer profilskinner og tilbehør med en særligt stærk, patenteret overfladebehandling.
Hvor varmgalvanisering overlever 700 timer i saltspray-tests, holder BIS UltraProtect® 1000 – som navnet også antyder – i 1000 timer. Det betyder, at de overfladebehandlede systemer er godkendte til C4 miljøer. Dermed kan man bygge i særligt barske miljøer og stadig få samme høje grad af fleksibilitet og fremtidssikring i sine installationer i mange år frem.
Walraven er producent af ophængs- og brandsikringssystemer samt befæstelse. Walraven har egen produktion rundt om i Europa og vejleder i projektering af installationer i det meste af verden.
Yderligere information: Jesper Luth-Nielsen, e-mail: jesper.luth@walraven.com, tlf.: 23251532.