Annonce – Dato 22 jun 2023
Timing – tilfældigheder og trangen til at skabe innovation.
En lille by i det midt- og vestjyske – en lille plet på landkortet man knap opdager, i det man drøner forbi på motorvejen mellem Herning og Holstebro. Vælger man alligevel at tage afkørsel 19 rammer du med det samme Aulums industrikvarter - og der hvor det hele tog sit afsæt, og stadig blomstrer.
For mere end 30 år siden startede træ-eventyret for de to barndomsvenner Karl Venø Nielsen og Ove Fog Jørgensen – og igennem mange år fik de to oparbejdet et bordpladeunivers, som den dag i dag betragtes som én af foregangsvirksomhederne på dette område.
HORN Bordplader var veletableret med en kompetent ledelse, og Kalle, som Karl nok mest er kendt under, havde egentlig planer om at trappe lidt ned – da en samarbejdspartner tilfældigvis kom med en forespørgsel omhandlende akustikpaneler – og endnu engang overvandt iværksættergenet over otiumsdrømmende.
Ret hurtigt blev der i 2019 under trange kår etableret en start-up virksomhed med blot et par ansatte, der kunne producere akustikpaneler. Godt købmandskab og den helt rette timing gjorde imidlertid, at behovet for at udvide ret hurtigt blev en realitet. Fast-forward til 2023 kan man nu se, at Industrikvarteret i Aulum har fået sig et nyt familiemedlem i FOG & VENØ A/S, som med omkring 16.000 m² har vokset sig til verdens største producent af lamelbaserede akustikpaneler.
Og intet tyder på at Kalle har tænkt sig at stoppe der. Der er masser af udvidelsesplaner i støbeskeen, både i form af udvidelse af produktionskapaciteten og nye produktområder der skal udforskes – for at sikre at brandet BY VENØ altid har et stort og tidssvarende sortiment. I dag består sortimentet af akustikpaneler i alt fra træ over linoleum og laminat til skifersten.
En stor del af DNA’en hos FOG & VENØ er bæredygtig produktion – recycling og miljø er kerneværdier, der indgår i enhver produktudvikling. Udover at det træ, der anvendes i produktionen, er miljø-certificeret, så består filtbagsiden af 50 % genbrugsmateriale. Eller det gjorde den, for med god solid jysk opfindsomhed og nytænkning flyttes der nu med det tal, som branchen hidtil har sat som øverste barre. Ved at upcycle gamle udslidte kunstgræsbaner spares enorme mængder CO₂, og det er samtidig lykkes at skabe en bagplade, der nu indeholder 65 % genbrugsmateriale.
Den nye bagplade er nu fællesnævneren i BY VENØ brandets nye serie GreenOption, hvor målet er at skabe en kollektion af bæredygtighed på et endnu højere niveau.
GreenOption bagpladen har med en anden sammensætning af materialer en mere fleksibel struktur, som gør at panelet let kan bruges ved kurvede overflader, søjler mv. – vel helt uden at skulle tilpasse panelet. Med andre ord flytter det akustikpanelerne fra væggen til nu også at kunne indgå som designelement i langt flere projekter – vel at mærke uden at miste akustikvirkningen.
En stor del af innovationen går også i retningen af projektmarkedet og byggemarkedet. En del nybyggerier har i dag store akustikproblemer grundet store hårde overflader. FOG & VENØ A/S har derfor et øget fokus på projektmarkedet, hvor de som en af de få producenter på markedet kan tilbyde et B-s1, d0 brandgodkendt akustikpanel.
Yderligere oplysninger: www.byveno.com, tlf. 88 77 83 70.