Annonce – Dato 16 nov 2021
Affald er et stort problem på både landjorden og i havet. Det ved vi godt, for vi har alle set de forfærdelige billeder af affald og plastik, der ligger og flyder overalt i verden. Især plastik er et problem, da det tager ca. 450 år for naturen at nedbryde. Vand- og sodavandsflasker er en af de helt store syndere, fordi hovedparten af de plastikflasker, der produceres, ikke bliver genanvendt. Men det har OX-ON gjort noget ved.
Recycle Series er en serie af handsker, hvor op til 50% af handskens strik er lavet af genbrugspolyester udvundet af brugte plastflasker. Ved at genbruge allerede eksisterende materiale, reduceres Co2-udslippet med op til 51%.
Handskerne er let genkendelige, for de har et OX-ON logo med grønt islæt over sig – og så har de en lækker melange farve på grund af den hvide tråd, de er strikket med. Og det er netop den bæredygtige tråd, der er vigtig.
De genanvendelige plastikflasker sorteres, renses og brydes ned i mindre stykker. Disse stykker bliver bearbejdet og smeltet om til små plastikkugler, som man bruger til at spinde polyestergarn af (også kaldet rPET). Og det er dette polyestergarn, der har den hvide genkendelige trådfarve, der bruges i OX-ONs nye handsker. 1-2 halvlitersflaske kan blive til et par handsker.
”Vi er alle interesseret i at spare på verdens ressourcer og efterlade så lille et Co2-aftryk som muligt – det gælder selvfølgelig også hos OX-ON. OX-ON Recycle handsker er en del af den bæredygtige omstilling, som vi løbende arbejder med”, fortæller direktør Anne-Mette Elbæk Mapouyat. ”Der kommer sandsynligvis flere produkter i sortimentet hen ad vejen, men foreløbig glæder vi os over at Recycle handskerne er blevet så godt modtaget.''
Se præsentationsvideo om handskerne herunder