Annonce – Dato 5 Dec 2024
Renovering med inspiration fra naturens farver og materialer.
Niels Strøyer Christophersen er iværksætter og indehaver af bl.a. design- og boliginteriøruniverset FRAMA, butikken FRAMA Studio Store med tilhørende mikrobageri og café og en vinbar i indre København. Han har selv stået bag renovering, arkitektonisk design og fysisk indretning af alle sine forretninger. Derfor faldt det ham også naturligt, med kyndig assistance fra arkitekt Julie Timm Vejleaa, at kaste sig over en gennemgribende transformation og indretning af en nyerhvervet fritidsejendom tæt på et eventyrligt smukt naturlandskab i Rørvig.
Som led i transformationen af det ene af grundens to hovedhuse, har Niels Strøyer Christophersen valgt at benytte flere af Webers produkter til den udvendige facade og til indvendige gulve, vægge og lofter. Dels fordi fx Weber Colour Sand og Weber Gulvretning i hans optik er teknisk gode produkter, der er nemme at arbejde med. Og dels fordi han ønskede at benytte produkter i høj kvalitet, som han samtidigt kunne ”hacke” for at forme et udtryk, hvor skønheden ligger i en uperfekt og patineret overflade. Derudover har de udvalgte Weber produkter ifølge Niels Strøyer Christophersen det fortrin, at de kan gengive materialepaletten, som er gennemgående for projektet.
”Jeg har blandt andet brugt Weber Colour Sand, som jeg synes er definitionen på en perfekt sandfarve. Den er brugt til både ydermuren og de indvendige vægge og lofter med Weber Multi 292 som grunder. Dog har jeg på eget ansvar valgt at bruge Weber Colour Sand uden grunder direkte på de indvendige mure i gasbeton. Det har givet præcist det færdige udtryk, jeg ønskede, med et fint farvespil og en dynamisk og uensartet overflade,” fortæller Niels Strøyer Christophersen.
Niels Strøyer Christophersen har også valgt en Weber-løsning til at løse en gulvmæssig udfordring i det 140 kvadratmeter store hovedhus.
”Gulvet er en af de største flader i huset, og jeg ønskede ikke en standard gulvløsning, men derimod et gulv med taktilitet og karakter. Til det formål købte jeg et ton sten fra den danske undergrund til blot 1.200 kr. Udfordringen var, at vi kun havde 0,5 cm til 3 cm gulvhøjde at arbejde med. Jo grovere og mindre fleksibel man laver sin afretningsmasse, desto mindre selvnivellerende bliver blandingen, hvilket vi var opmærksomme på. Og stenene modarbejdede da også som forventet Weber Gulvafretning-produktets selvnivellerende effekt,” fortæller Niels Strøyer Christophersen og fortsætter:
”Men med det rette blandingsforhold og effektivt præcisionsarbejde fik vi lavet et karakterfuldt og plant gulv med præcist den grove struktur, jeg ønskede.”
Weber Gulvafretning iblandet med sten fik 2-3 lag Weberfloor top matt for at beskytte gulvfladen imod snavs og væske.
Fritidsboligen i Rørvig skal efter planen være færdigrenoveret i 2025, hvorefter den skal bruges til både privat brug samt workshops og community events. Læs hele historien her.
Weber har udviklet gulvafretningsprodukter og -løsninger til alle typer af underlag og alle typer belægninger. Vi har gulvafretningsprodukter, der er normaltørrende, men også selvtørrende produkter, der gør det muligt at lægge belægninger hurtigere.
For mere info om Weber gulvløsninger - ring til os på tlf. 2424 0000 eller læs mere her