Fremtidens dørgreb er i træ

Annonce – Dato 3 Dec 2024

- og går tilbage til det traditionelle håndværk.

Nu fortsætter Jasa Company den stolte håndværkstradition med en ny serie trædørgreb

I mere end tusind år har vi i Danmark fremstillet fantastiske ting i træ: Vikingerne udvalgte nøje egetømmer til deres skibe, som blev bygget med vikingetidens teknologi. Siden da har vi haft en stolt tradition for træproduktion og design, der har opnået verdensberømmelse for sin kvalitet og æstetik. I de senere år er træ vendt massivt tilbage i hele vores indretning. Bare ikke, når det kommer til vores dørgreb.

Inviter naturen indenfor

Nu fortsætter Jasa Company den stolte håndværkstradition med en ny serie trædørgreb, der inviterer naturen indenfor. Serien hedder WOOD, og dørgrebene er som et af de første på markedet bukket i træ, så træets årer følger dørgrebets form. Dørgrebene er med en såkaldt click roset, hvor både rosetter og de medfølgende nøgleskilte nemt klikkes på og af. Rosetten og nøgleskiltene dækker derfor alle metaldele og skruer, så det er træet, som er i fokus.

  • Klassisk og tidløs L-formet dørgreb, der ligger godt i hånden
  • Dørgrebet er designet og udviklet i Danmark
  • Til hvert dørgreb medfølger click rosetter og nøgleskilte
  • Hvert greb har fået en overfladebehandling, der sikrer en lang holdbarhed
  • Løbende vedligehold forlænger dørgrebets levetid
  • Nem montering uden brug af specialværktøj
  • Dørgrebene er til indvendige døre
  • Passer til dørtykkelser på 40-75 mm
  • Grebets diameter er 19 mm
  • Fås i lys eg, olieret eg, sort eg og amerikansk valnød
  • Egetræet er af FSC-mærket oprindelse
  • Der kan forekomme variationer i træet, så hvert dørgreb er unikt

Klassisk og tidløs L-formet dørgreb, der ligger godt i hånden Fås i lys eg, olieret eg, sort eg og amerikansk valnød

Trædørgrebene er drejet og forarbejdet af Leif Svenningsen fra Skødstrup Trædrejeri, der blev grundlagt i 1948 af Leif Svenningsens far, Henning Svenningsen. Et trædrejeri, der fokuserer på formgivning og kvalitet, og som har årelange samarbejder med førende danske og udenlandske designvirksomheder.

Oplev træets livscyklus

Leif Svenningsen er en ægte trænørd, der har det naturlige materiale under neglene fra morgen til aften. I Leifs hænder bliver firkantede stykker træ drejet, boret, pudset og fræset til dørgreb, hvor ikke to emner er identiske. For der findes ikke to stykker træ, som er ens.

Struktur, udseende og egenskaber afhænger af, hvor træet er fældet, hvem der har skåret det op, og hvem der har drejet det. Træ er noget helt særligt som materiale til dørgreb: Det er aldrig koldt som stål. Det er åndbart, holdbart, og CO2-aftrykket ved forarbejdning og produktion af træinteriør er lavere end ved andre materialer. Træ- og møbelindustrien kalder ligefrem brugen af træ for nøglen til en grøn fremtid.

Derfor får du farven, strukturen og væksten – ja hele træets livscyklus ind i dit hjem. Se alle dørgrebene fra WOOD-serien her.

Fuldend indretningen i hjemmet

Træ er fantastisk til at give varme, og til at bløde hårde overflader op. Med dørgrebene fra WOOD-serien kan du samtidig få dørgreb, der matcher trægulvene i dit hjem. Uanset om det er sildebensparket, plankegulve eller noget helt tredje. Men dørgrebets naturlige træstruktur giver ikke blot et æstetisk løft til din indretning. Du rører også ved naturen og mærker den i dine hænder hver gang, du åbner eller lukker dine døre.

WOOD-serien lanceres hos Jasa Company og forhandlere fra uge 1. Find en forhandler her

Mere om produktet Dørgreb

Dørgreb

Grebet på dine døre er en vigtig og funktionel detalje, der fuldender dit hjem

Dørgreb uden roset
Dørgreb med massiv roset
Dørgreb med støbt roset
Dørgreb med oppresset roset
Klassiske dørgreb
Designgreb
Dørgrebssæt
PRO-serien
MESSING-serien
316-serien
NOIR-serien