Annonce – Dato 1 jun 2021
Stadig flere el-biler på de danske veje kræver flere ladestationer - også i parkeringskældre og P-huse. Det stiller nye krav til ejere og driftsansvarlige for parkeringskældre og P-huse, når de skal installere ladestationer i nye og eksisterende P-anlæg.
"En ting er, hvad det koster her og nu at investere i et antal ladestationer og føre strøm fra hovedtavlen ud til hver enkelt ladestation. En anden er, hvad det vil koste, når man senere skal udvide. Og så skal man naturligvis også se på, hvordan opladningen af el-biler påvirker belastningen på installationen” siger Henrik Pedersen fra Schneider Danmark.
Han er produktchef for EVlink - Schneider Electrics komplette sortiment af vægbokse og standere til opladning af el-biler - og det intelligente LMS (Load Management System), som styrer distributionen af strøm dynamisk og intelligent efter den aktuelle belastning og behov.
"Med LMS kan man udnytte den eksisterende kapacitet intelligent og undgå de betydelige omkostninger, der ville være forbundet ved at opgradere bygningens hovedforsyning", forklarer Henrik Pedersen.
Når det gælder føringen af strøm fra el-tavle til ladestation, peger Henrik Pedersen på Canalis strømskinner som et omkostningseffektivt og fremtidssikkert alternativ til traditionel kabelføring:
"Strømskinner er i mange tilfælde et oplagt valg, fordi det er meget nemt at udvide P-anlægget med flere ladestationer, når behovet opstår. I stedet for at føre endnu flere kabler gennem P-kælderen, kan man montere nye afgangsbokse direkte på en eksisterende strømskinne."
Henrik Pedersen anbefaler også, at anlægsansvarlige tænker på brugervenlighed og åbenhed når de skal vælge ladestationer:
"Det er vigtigt for brugervenligheden at ladestationerne kan kommunikere via den åbne OCPP-standard. Den sikrer, at ladestationerne bruges af alle el-bilejere uafhængigt af udbyder, abonnementstype og afregningsmodel," siger han.
Og så gælder det selvfølgelig om at vælge en leverandør, der har et udvalg af løsninger, som kan matche erhvert behov. I den forbindelse tilbyder Schneider Electric flere forskellige ladestationer med EVlink, fx:
Smart ladestation til montering på væg, 1 ladepunkt, 22kW AC. Velegnet til privat eller enkeltstående P-plads.
Fritstående stander, 2 ladepunkter, 22 kW AC. Velegnet til fx offentlig anvendelse og fælles P-pladser.
Den højeffektive, vægmonterede løsning til hurtig opladning, 1 ladepunkt, 24 kW DC CCs, CHAdeMO. Velegnet til fx erhvervs- og flådeløsninger.
Se mere om mulighederne med EVlink her og Canalis her
Schneider Electric tilbyder naturligvis uforpligtende rådgivning i projektfasen og hjælp til at vælge de optimale produkter til en komplet og fremtidssikker løsning.