Talevarsling, også kendt som PA/VA-systemer (Public Address and Voice Alarm), er en central komponent i moderne sikkerhedssystemer, der anvendes til at advare og guide personer i nødsituationer som brand, evakuering eller andre kritiske hændelser.
Systemet bruges også på skoler til kommunikation imellem lokaler og som ringesystem.
Freund tilbyder både PA/VA-systemer (varslingsanlæg), som er godkendt iht. EN 54-16 og PA-systemer (kaldeanlæg), som ikke lever op til den strenge EN 54-16 norm, men som sagtens kan bruges til flere anvendelser, såsom alarmer, meddelelser og musikafspilning via højttaler.
Forskellen på ikke-godkendte og godkendte lydsystemer er, at et ikke-godkendt kaldeanlæg, som er integreret til brandalarmer ikke må være den primære varsling. I tilfælde af, at systemet skal være primær varsling, skal man benytte et godkendt talevarslingssystem.
ZENITEL er en leverandør, hvis produkter kendetegnes ved altid at yde ualmindelig klar og tydelig lyd, uanset miljøet de findes i.
Den krystalklare lyd er afgørende for, at et budskab bliver hørt og forstået overalt og hver gang. Dette er forudsætningen for en succesfuld evakuering i nødsituationer, hvilket gør Zenitels produkter til et sikkert og pålideligt valg af talevarslingssystemer, der er godkendt iht EN 54-16.
Zenitels løsninger omfatter produkter baseret på Vingtor-, Stentofon-, Phontech- og ASL-teknologi.
Produkterne er ideelle til én-til-mange meddelelser, både når det gælder de uforpligtende oplysninger og de kritiske advarsler, da folk ikke behøver at fokusere på en videoskærm, for at forstå budskabet.
IP-INTEGRA leverer PA-systemer (kaldeanlæg), som kan benyttes til flere anvendelser, såsom alarmer, meddelelser og musikafspilning via højttaler, alt sammen med høj lydkvalitet.
Enhver forstærker eller højttaler kan tilsluttes som en IP-højttaler ved hjælp af IP-INTEGRAs lydforstærker og gateway. Alle enheder er PoE (Power over Ethernet) forsynet, så der ikke er behov for andet end netværkskablet.
IP-INTEGRA gør det muligt selv at sammensætte en skræddersyet løsning til f.eks klasselokaler, auditorier, gangarealer og udendørsområder.
Har man et system som til dagligt bruges som PA, kan det integreres og fungere sammen med andre løsninger.
IP-INTEGRAs produkter er ikke godkendt iht. EN 54-16