Annonce – Dato 2 jun 2020
Efterspørgslen på koblede vinduer og -døre er stor, og det mærker man i høj grad hos vinduesproducenten Frovin. Derfor har virksomheden valgt at tilbyde virtuelle møder til rådgivere, entreprenører og bestyrelser i boligforeninger, som skal understøtte beslutningstagerne under disse særlige omstændigheder.
Hos vinduesproducenten Frovin, som producerer nicheproduktet koblede vinduer og -døre til ældre og bevaringsværdige bygninger, har man ikke tidligere fået så mange forespørgsler på opgaver, som man oplever i øjeblikket. Derfor tilbyder Frovin nu, som noget helt nyt, muligheden for virtuel sparring og rådgivning af professionelle aktører og beslutningstagere.
”Vi har aldrig haft så mange henvendelser på projekter, som vi har på nuværende tidspunkt. Det hænger i høj grad sammen med, at vi har udbygget vores kompetencer inden for fremstilling af specialløsninger som eksempelvis specialdøre, indgangspartier, porte og specialudsmykninger. Når en bygherre har et projekt, er det nemlig attraktivt at vælge en leverandør, som både kan levere individuelle løsninger og de mere klassiske koblede vinduer”, fortæller salgschef i Frovin, Claus Haastrup, og fortsætter:
”Derudover har vi udviklet os meget på ydeevne hvad angår både lyd og energi, hvor vi nu har markedets bedst dokumenterede performance på lydisolering, og det er alt sammen med til, at vi naturligt udvikler en ny platform hvorfra vi kan rådgive, dokumentere og vejlede vores kunder i deres projekter. Rådgivningen er nemlig helt afgørende for, at projektet ender som en succesoplevelse.”
Efter afholdelse af de første virtuelle møder er det nærmest blevet dagligdag for både Frovin og deres kunder at afvikle videokonferencer. Sundhedskrisen har bevirket, at virksomhederne virkeligt har fået øjnene op for de digitale muligheder og deres styrker, som stabile og værdiskabende værktøjer i rådgivningsprocessen.
”Det har været vigtigt for Frovin og vores kunder at vi hurtigt har tilpasset os den nye virkelighed og løbende udvikler os, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde denne nye service til vores kunder i en tid, hvor det er udfordrende at mødes fysisk og samle bestyrelser i eksempelvis andelsboligforeninger”, forklarer Claus Haastrup og fortsætter:
”Vi kigger heldigvis ind i en fremtid med mere åbenhed og lempeligere restriktioner, men som et supplement, og for at sikre, at alle parter føler sig trygge i processen, så er videokonferencen blevet et uvurderligt værktøj i den professionelle rådgivning af vores kunder”.
Frovin Vinduer og Døre blev grundlagt i 1975 og har siden 2006 været en del af det børsnoterede Inwido, Europas største vindueskoncern og et naturligt hjem for regionens stærkeste firmaer inden for komfort, indeklima og tryghed. I 2019 omsatte Inwido for 6,6 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 9,7%. Inwido beskæftiger ca. 4400 medarbejdere og har virksomheder i Danmark, Estland, Finland, Irland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.
Yderligere information: www.frovin.dk, tlf. 2625 4141.