HAKI sikrer jobbet på toppen

Annonce – Dato 12 Dec 2023

Stilladsproducenten HAKI tilbyder nye sikkerhedsløsninger, som hjælper tagfirmaer og andre virksomheder på arbejde i højden med at stoppe farlige styrt og gribe tabte genstande.

Vertemax er i hjemlandet England førende i systemer til kant- og faldsikringVertemax er I hjemlandet England førende i systemer til kant- og faldsikring

Det blå net opspændt rundt om bygningen - Vertemax Catchfan - griber faldende genstande. HAKI er Europas ældste producent af stilladser og har i årtier leveret sikre og fleksible stilladsløsninger til den danske byggebranche. Fra 2022 kan virksomheden nu også tilbyde en ny beskyttelse på høje arbejdspladser med sikkerhedsløsninger fra den engelske virksomhed Vertemax, som HAKI købte sidste år.

”Vi har i maj i år ansat Flemming Ballum som ekstern teknisk konsulent, og han skal introducere Vertemax produkterne på det danske marked og styrke den danske salgsorganisation”, fortæller HAKIs kommercielle direktør Henrik Grønlund Christensen.

Den nyligt overtagne engelske virksomhed er i hjemlandet førende i systemer til kant- og faldsikring, som beskytter mennesker i arbejde på toppen af bygninger og også tilfældigt forbipasserende nedenfor. De fleksible systemer kan sættes sammen på flere måder, og Flemming Ballum fortæller, at det danske marked har taget godt imod produkterne.

Billede tv: Det blå net opspændt rundt om bygningen - Vertemax Catchfan - griber faldende genstande.

FANGER GENSTANDE

Konsulenten oplever særligt interesse for Vertemax Catchfan, som er et blåt net opspændt rundt om bygningen, der griber faldende objekter og materialer og forhindrer skader på mennesker eller ejendommen. Systemet fås i tre forskellige størrelser og er nemt at opsætte på et stillads eller omkring bygningen.

”Det løser nogle udfordringer for alle, der arbejder i højden, og det er den eneste måde at sikre mennesker nedenunder. Et rækværk bremser manden fra at falde ud, men han vil give slip på den boremaskine, skruemaskine eller hammer, han går med, og så ryger den ud. Nedfald af værktøj eller bygningsmateriale bliver stoppet af et stærkt undernet, og et fint net bremser alle smådele over 20 millimeter”, siger konsulenten.

Alsipercha systemet sikrer med ophæng og sikkerhedsline mod faldulykker.Alsipercha systemet sikrer med ophæng og sikkerhedsline mod faldulykker.

STÅL SIKRER MOD STYRT

Et andet produkt fra Vertemax er stålrækværk – barriers – som sikrer håndværkerne ved arbejde i højden. ”I Danmark har vi tidligere bare brugt forskalningsbrædder til rækværk, men i dag er træ blevet dyrt, og det er dumt for miljøet, for træet bliver sjældent genbrugt mere end en enkelt gang, og hvis man skal gøre det lovligt, så skal man bruge et stykke certificeret træ, så man kan ikke bare tager nogle brætstumper, man har i overskud”, siger konsulent Flemming Ballum.

”Hvis man bruger barriers, så opfylder man mere end minimumslovkravet, for der er en rigtig god sikkerhed, og det er en nemmere arbejdsgang, for det er hurtigt at sætte op, og det kan holde i årevis. Vi har alle mulige former for fastgørelse til barriers, så de kan monteres alle steder, det er kun et spørgsmål om at vælge det rigtige produkt”, siger konsulenten.

SIKKERHEDSLINE

Fra den engelske virksomhed kommer også et specielt produkt til sikring mod faldulykker – et galge-lignende ophæng med en sikkerhedsline til fastgørelse i håndværkerens seletøj. ”Det hedder et Alsipercha System og kan monteres uanede steder – der kan eksempelvis i betonen nedstøbes et konisk stykke metal til bare 130 kroner, som galgen kan monteres i sikkert og fast”, siger konsulenten.

haki vertemexVertemax er stålrækværk – barriers

MÅTTER RENSER SKO

Også nede på jorden tilfører opkøbet af det engelske selskab nye sikkerhedsprodukter til det danske marked.

De 12 millimeter tykke skridmåtter rulles ud og er i farverne gul, rød og grøn og giver ekstra sikkerhed og viser vej, hvor det er tilladt at færdes på byggepladsen. Samtidig renser de skoene, så der ikke bliver slæbt skidt ind i skurvognen eller nybygningen. ”De er bedre end de traditionelle plader, for vandet kan løbe gennem, og når de på et tidspunkt er fyldt op med skidt, så kan de tåle at blive højtryksrenset”, siger Flemming Ballum.

HAKIs tekniske konsulent fremhæver i øvrigt, at det nye HAKI sortiment er top of the line produkter, som er godkendt til også at bruges sammen med andre mærker.

yderligere information

Flemming Ballum, flemming.ballum@haki.dk, tlf. 40737766, www.haki.dk