Et polyurethangulv kan laves som en blød belægning eller en hård belægning. Den bløde belægning bruges ofte i gangarealer eller lokaler, hvor man ønsker en kombination af et gulv, som er stærkt, let at vedligeholde, har en god gangkomfort og en støjdæmpende virkning. Polyurethan er også mere varmebestandig end epoxy og kan bl.a. damprenses.
Polyurethangulve er fugefrie, ligesom epoxygulve og dette er blandt andet med til at gøre dem meget rengøringsvenlige. Specielt på hospitaler er der store fordele ved at lave et polyurethangulv i stedet for vinylgulve eller andre typer gulve med samlinger, som kan tiltrække snavs.
Den lange holdbarhed og det lave materialeforbrug betyder, at man kan opnå lavere livscyklusomkostninger i forhold til konkurrerende belægninger.
Fleksibiliteten i polyurethan gør det muligt at lave revneoverbyggende gulvbelægninger.
Blød polyurethan er lyddæmpende helt op til 20 db. Et trinlydsdæmpende polyurethangulv er derfor en perfekt gulvbelægning i områder med meget gangtrafik.
Vi bruger oftest polyurethan, som er udviklet af BASF. Deres MasterTop produkter er BREEAM-certificerede og optaget i DGNS’s navigator og kan hermed indgå i certificeret bæredygtigt byggeri, hvor man stiller krav til LEED, BREEAM eller DGNB.