Hvert kaskade-trin kan udstyres med et variabelt antal varmepumper - op til 10 stk. i hver 20' container. Et fuldt apteret kaskadetrin med ialt 20 varmepumper, kan levere omkring 250 kW ved -10 °C udetemperatur og op til omkring 700 kW ved en udetemperatur på 20 °C.
Fra -10 °C to 0 °C udetemperatur med en fremløbstemperatur på 55 °C og fra 0 °C udetemperatur og opad med hele 60 °C i fremløbet.
Ved at aktivere de indbyggede elpatroner på 12 kW, kan der opnås et yderligere energitilskud på op til 240 kW (20 varmepumper) i hele udetemperaturområdet. Den ekstra effekt kan fx anvendes til at øge effekten på de få rigtigt kolde dage om året, eller de kan benyttes til at hæve fremløbstemperaturen over varmepumpernes maksimale 60 °C.
Kobles disse kaskadetrin i en temperaturkaskade med 3 trin, kan der leveres en nominel ydelse på helt op til 1,6 MW ved en udetemperatur på 7 °C.
Koblingen i 3 kaskadetrin forøger i øvrigt systemets virkningsgrad med helt op til 20 % i forhold til et system, hvor hele temperaturløftet skabes i et trin.