Hver enkelt port er bygget til den enkelte kunde

Annonce – Dato 13 mar 2025

Reaporte Aps fremstiller garage- og industriporte i høj kvalitet på egen fabrik i Brædstrup i Østjylland, og alle porte er fremstillet på mål og i materialer efter kundernes ønsker.

 Reaporte garageport

Virksomheden har mange års erfaring med produktion af garage- og industriporte og møder ofte kunder med idéer om specialdesign eller særlige tekniske løsninger. Virksomheden tager gerne mod udfordringer fra arkitekter og bygherrer.

”Vi har ingen standardporte på lager. Vi lytter til kunden og finder ud af, hvordan det kan lade sig gøre, og så kender vi løsningen næste gang, der kommer en lignende forespørgsel”, forklarer Michael Ritter, der er daglig leder og medejer af Reaporte.

KLARER HASTEOPGAVER

Med egen produktion i Danmark er Reaporte i stand til at levere med kort leveringstid og har altid reservedele på lager både til egne og andre porte. Virksomheden kan derfor hurtigt hjælpe med at sende en reservedel eller bygge en ny port i specialmål, hvis for eksempel en kunde har fået ødelagt en port ved påkørsel.

”Vi hjælper gerne, når det haster, og vi kan producere porte meget hurtigt. Hvis opgaven ikke er alt for speciel, så kan vi i en hasteopgave have en ny port klar til montering på et døgn”, siger Michael Ritter.

Alle porte fra Reaporte er i høj kvalitet fremstillet af godkendte og testede dele.

 Reaporte specialfremstillet port

REAPORTE APS

  • Dansk fabrik og 15 års erfaring
  • Portene er fra fabrikken klar til hurtig og nem montering
  • Alle produkter er CE godkendte
  • Porte leveres i ønsket design og mål
  • Meget hurtig levering i hastesituationer

 Garageport fra Reaporte

KLASSISK ELLER MODERNE GARAGEPORT

Reaporte bygger mange garageporte til private kunder. Kunderne vælger selv, om portens design skal være klassisk, moderne er eller noget tredje, som giver huset et løft.

Kunderne har meget forskellige ønsker til portenes design og funktion – for eksempel er Reaporte ved at bygge en garageport til et hus, hvor kundens arkitekt har tegnet en stor plan flade med trælister, hvor dør og port glider ind i fladen. Der er ingen håndtag men i stedet en fingerscanner inde i træet og en elektrisk lås.

En anden aktuel udfordring for Reaporte er en bestilling på en garageport, som skal have en meget lav U-værdi og være beklædt med træ, som matcher træbeklædningen på husets facade. Porten til den opvarmede garage bliver 60 mm tyk, og Reaporte har derfor bygget en speciel karm-løsning.

SIDEGÅENDE PORTE OG LEDHEJSEPORTE

De sidegående porte fra Reaporte til både private og erhverv er i bedste kvalitet. Fabrikken har lyttet til feedback fra montører og slutkunder og har optimeret portenes design og funktionalitet.

Virksomheden har endvidere i sortimentet fået nye ledhejseporte, som sparer plads foran eller inde i portåbningen. De robuste porte har indbyggede sikkerhedsfunktioner og sikrer mod uønsket. Ledhejseportene leveres med automatik og fjernbetjening.

Få flere oplysninger om muligheder hos Reaporte ApS.