Jotun samarbejder med ARoS Kunstmuseum – farver formidler budskaber og følelser

Annonce – Dato 25 jun 2024

Farver har en stor betydning for oplevelsen af vores hjem, design og kunst.

Et kreativt samarbejde

Jotun Danmark har i flere år haft et samarbejde med kunstmuseet, ARoS og leverer i den forbindelse maling til flere udstillinger. Som en af museets Corporate Partners er Jotun desuden en del af ARoS’ erhvervsnetværk, der på tværs af brancher og industrier mødes på museet flere gange om året.

"Vi udtrykker os visuelt i mødet med verden omkring os. Farver har en stor betydning for oplevelsen af både vores hjem, design og kunst. At ARoS arbejder så dedikeret med farver, gør det til en perfekt samarbejdspartner for Jotun," siger Hans Munkholm, marketingchef for Jotun Danmark.

ARoS er blandt Nordeuropas største kunstmuseer og er samtidig med ca. en halv million besøgende et af de mest besøgte museer i Skandinavien. ARoS repræsenterer hvert år markante nationale og internationale kunstnere. I Jotun glæder vi os til fremadrettet at bidrage til flere farverige projekter i samarbejde med ARoS.

Jotun samarbejder med ARoS Kunstmuseum– farver formidler budskaber og følelser

Udstillingen Rebel Rebel af kunstneren Soheila Sokhanvari kunne opleves på ARoS Kunstmuseum fra 13. januar til d. 2. juni 2024. Billede af Many Hands @manyhands.studio.

Vægge og gulve malet med Jotun maling

Jotun har senest sponsoreret maling til udstillingen Rebel Rebel af kunstner Soheila Sokhanvari, hvor alle vægge og gulve blev malet med Jotun maling. Soheila Sokhanvaris soloudstilling præsenterer 21 miniatureportrætter af tidligere berømte iranske kvinder. Udstillingens titel, Rebel Rebel, refererer til David Bowies kultsang fra 1974 og er en hyldest til de portrætterede kvinder.

Udstillingens værker præsenteres på et vægmaleri dekoreret med traditionelle islamiske mønstrer, der dækker alle galleriets vægge og gulve. Det er designere fra Many Hands Studio, der har udført arbejdet. Mønstrene er håndmalet direkte på overfladerne ved at bruge store flytbare plastskabeloner.

Det er vores populære malinger, LADY Pure Color og LADY Supreme Finish, der er påført hhv. vægge og gulve. LADY Pure Color er vores smukkeste maling nogensinde og egner sig med sin supermatte og eksklusive overflade helt perfekt til opgaven. Den supermatte overflade gør det muligt at bruge lyseffekter, der fremhæver kunsten, uden risiko for uønsket lysreflektion. Fælles for LADY Pure Color og LADY Supreme Finish er, at de, ud over en unik farveoplevelse, gør overfladen ekstrem slidstærk og holdbar. Det betyder, at udstillingen, på trods af mange daglige besøgende, forbliver smuk i hele udstillingsperioden.

Many Hands Studio

Many Hands Studio er her i gang med at dekorere galleriet med de store skabeloner til udstillingen Rebel Rebel af kunstneren Soheila Sokhanvari på ARoS Kunstmuseum. Billede af Many Hands @manyhands.studio.

Farver påvirker dit humør og kan understøtte forskellige budskaber

Farver formidler følelser og værdier. I en tid præget af mange forandringer, er vi blevet mere bevidste om, hvordan vi selv påvirker verden, men også hvordan omgivelserne påvirker os. Vi søger optimisme og glæde, som er følelser, farver kan være med til at aktivere. Bevidst eller ubevidst responderer vi emotionelt, ofte instinktivt, på forskellige farver og nuancer. Røde farver giver os energi, mens blå nuancer kan virke beroligende. Gule farver løfter humøret og inspirerer til kreativitet, og grønne nuancer kan hjælpe os til at klare tankerne.

I Jotun har vi udviklet farver i næsten 60 år. Vort righoldige arkiv indeholder tusindvis af farver, som alle har en historie at fortælle. I videoen herunder kan du høre meget mere om tankerne bag farverne i vores seneste farvekort, Canvas (2024).

Lad dig inspirere i vores farvekort, som du finder her. Du er meget velkommen til at kontakte os på mail@jotun.dk eller tlf. +45 76303200, hvis du har spørgsmål eller projekter, som du ønsker at drøfte med en af vores dygtige konsulenter.