Kalkforsøget hos skee vandværk

Annonce – Dato 23 Apr 2024

På Skee Vandværk’s generalforsamling d. 23-2-2022, blev det vedtaget, med markant tilslutning, at vi på værket etablerer central kalkbehandling jf. forsøget, som beskrevet herunder.

I forlængelse af debatten om central kalkbehandling/afkalkning på vandværker, og som følge af en beslutning på generalforsamlingen d. 8. juni 2021 i Skee Vandværk, igangsatte vi et ”kalkknuserforsøg” hos tre udvalgte forbrugere på vores ledningsnet. “Stemningsvideo” med beskrivelse og forklaring v. nyvasket, friseret og pænt påklædt formand her.

Forsøget er gennemført i samarbejde med Amtech AquaMiljø,Efter kalkforsøg på Skee vandværk

Billede tv: Før. Billede th: Efter

Forsøget er gennemført i samarbejde med Amtech AquaMiljø, som er virksomheden bag ”Kalkknuseren”, og som har stillet kalkknusere til rådighed for forsøget. Teknologien fordrer en fastgørelse af en ultralydgiver på forsyningsledningsnettet.

Således er der ikke tale om, at foretage en filtreringsmæssig eller kemisk reduktion af kalkindholdet i vandet, men alene en kalkmolekylemæssig ændring således, at kalken i vandet opnår en mindre tilbøjelighed til, at aflejres som den hårde kalkdannelse, der også kendes som calcit / calciumkarbonat / CaCO3 . Således er teknologien IKKE i direkte kontakt med drikkevandet, og kræver derfor heller ikke særskilt tilladelse, hos den lokale myndighed. Du kan se mere her

Sådan har vi gjort :

VARIGHED : Forsøgsstart primo oktober 2021 – Afsluttet/status ultimo januar 2022.

HOS FORBRUGERE:

  • Bente & Ole – omkring køkkenvask, kogekedel og “lidt” kaffekolbe.
  • Skee IS – varmeflade / gennemstrømningsvarmer med el-varmelegeme.
  • LBH – Perlatore, kogekedel og æggegryde – (og lidt bonus).

Hos de valgte ”forsøgsdeltagere”, har vi foretaget en registrering af kalkbelægninger/-aflejringer i en FØR-situation – INDEN afkalkning. Derpå en registrering af den AFKALKEDE situation, og ved forsøgets afslutning, 3,5 måneder senere, en registrering af EFTER-situationen. Dette har afstedkommet en fotoregistrering med tilhørende noter, der på en “tilstræbt bedre formidlingsmæssig form“, kan ses på siderne herunder.

SYN FOR SAGEN – EFTER FORSØGET:

  • Kalkforsøget – GENNEMSTRØMNINGSVANDVARMER – Se video
  • Kalkforsøget – GRYDE
  • Kalkforsøget – PERLATORE på vandhaner
  • Kalkforsøget – KOGEKEDEL
  • Kalkforsøget – KØKKENVASK

Hårdheden på vandet fra Skee Vandværk, ligger på ca. 20°dH, som må betegnes som hårdt vand ! (°dH = Deutsche Härte) Alle ultralydgivere / kalkknusere er monteret på jernrør/galv.jernrør – EFTER den lokale mekaniske vandmåler, hos forbrugeren.

Udover gennemførelsen af ovennævnte forsøg, har vi haft kontakt med et andet vandværk i kommunen – Gyrstinge Vandværk – som for få år tilbage, har renoveret vandværket / bygningen samt etableret helt nyt vandbehandlingsanlæg. I den forbindelse blev der også monteret kalkknuser, centralt på værket. De har således delt erfaringer med os, om systemets formåen, styrker og svagheder. De kan konstatere, nogle af de samme forhold som os, dog understreger de – ikke overraskende, at jo længere “ud i ledningsnettet” man kommer, jo mere aftager effekten, specielt når vandet skal passere forskelligt i ventiler og mekaniske-/skovlhjulsvandmålere. Gyrstinge Vandværk har en afstand, på op til 5km fra værket til “yderste” forbruger. I Skee har vi ca. 1-1,5km til “yderste” forbruger. Vi fik her også lejlighed til, at se hvordan, de ifm. igangkøringen, gennemførte en brugerundersøgelse, med overvejende positive tilbagemeldinger. Stor tak til Gyrstinge Vandværk for, at dele erfaringer med os.

Mere om produktet Vandbehandling til vandværk

Vandbehandling til vandværk

Mere end 100 vandværker knuser kalken med en løsning fra AMTech