KE Fibertec klar med dokumentation til fremtidens bæredygtige byggeri

Annonce – Dato 29 okt 2021

KE Fibertec har i mange år arbejdet med bæredygtighed, og siden virksomheden blev certificeret i bæredygtighedsstandarden Cradle to Cradle i 2012 med verdens første bæredygtige tekstilkanal, CradleVent®, har det været en del af hele fundamentet og måden, hvorpå virksomheden udvikler og optimerer produkter og processer inden for tekstilbaseret ventilation. Vi stiller store krav til hele vores Supply Chain med fokus på at påvirke miljøet og ressourcerne i fremstillingen mindst muligt og hele vejen igennem produktets livscyklus.

ke fibertec, bæredygtighed, building green

Alene det at vælge en tekstilbaseret ventilationsløsning gør, at man allerede tænker på miljøet. Tekstilkanaler har en lav vægt, der gør dem mærkbart lettere at transportere end traditionelle stålkanaler. Det betyder lavere forbrug af brændstof og dermed mindre CO2-udledning. Luftfordelingen med tekstilkanaler er særdeles effektiv, der fungerer optimalt ved lavere lufttryk og ikke tager unødvendig luft ind. Det giver samlet set energibesparelser, bedre ergonomi og et bedre indeklima.

Med fokus på bæredygtighed har KE Fibertec arbejdet målrettet mod at indfri det ambitiøse mål at blive CO2-neutral i 2030. Som en integreret del af strategien har vi arbejdet i seneste år med FN’s verdensmål med målsætningen om at udvikle og levere bæredygtige og energieffektive ventilationsløsninger. En vigtig milepæl på denne rejse blev nået i juli 2021 med en certificering i FN’s 17 verdensmål ved Bureau Veritas.

Arbejdet med bæredygtige løsninger stopper ikke her. I et samarbejde med Rambøll Danmark A/S har KE Fibertec i juli 2021 udarbejdet en rapport, der dokumenterer, hvordan tekstilbaseret ventilation kan bidrage til både en bæredygtig bygningscertificering efter standarden ”DGNB Danmark Nybyggeri og omfattende renoveringer 2020”, og hvordan virksomhedens løsninger bidrager til den Frivillige Bæredygtighedsklasse. Med komplette dokumentationspakker kan KE Fibertec nu tilbyde velstruktureret materiale, der giver rådgiver, entreprenører og arkitekter et godt grundlag for at vælge de rigtige produkter til deres byggeprojekt.

Mød os på stand 121 på Building Green i København i dagene 3. – 4. november og hør mere om hvordan vores tekstilbaserede ventilationsløsninger kan sikre et godt indeklima til dit næste bæredygtige byggeprojekt.
 

Tilmeld dig gratis her

www.ke-fibertec.dk